På et pressemøde i morgen klokken 10.30 vil Randers' borgmester, Torben Hansen (S), give en status på situationen omkring jordskredet ved Nordic Waste.
Men det er ikke det eneste, der er på dagsordenen.
Bagefter giver borgmesteren ordet videre til miljøadvokat Jacob Brandt fra Codex Advokaterne, der vil præsentere en undersøgelse af kommunens rolle.
Advokatfirmaet har gennemgået kommunens miljøgodkendelser og forpligtelser i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste.
Herefter vil kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fremlægge kommunens reaktion og handlinger på baggrund af undersøgelsen.