Der bliver ikke meget betænkningstid for SF, De Radikale og De Konservative til at beslutte, om de vil stemme for at afskaffe store bededag.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har nemlig givet de tre partier syv dage til at beslutte, om de vil være med til at afskaffe helligdagen.
Afskaffelsen af store bededag skal nemlig være med til at finansiere øgede udgifter til Forsvaret - og de tre partier kan ikke få lov at være med i et nyt forsvarsforlig, hvis ikke de vil stemme for at finansiere det ved at afskaffe en hellidag.
- Der er sammenhæng mellem det at tage ansvar for finansieringen af et nyt forsvarsforlig og det at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
- Derfor har jeg partierne bag det nationale kompromis om at give et svar på det her i den kommende uge, siger Ellemann til Ritzau.