Regeringen vil fortsætte forhandlinger om et nyt forsvarsforlig med syv oppostionspartier.
Det fremgår af en pressemeddelselse fra finansminister Nicolai Wammen (S) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Det sker, efter regeringen har holdt samtaler med samtlige ni partier i oppositionen.
- Det er fortsat regeringens holdning, at afskaffelsen af store bededag er et afgørende bidrag til finansieringen af et kommende forsvarsforlig, der samtidig styrker arbejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtidspersoner, udtaler Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.
Ifølge Troels Lund Poulsen vil Alternativet og Enhedslisten ikke være en del af de kommende forhandlinger.
Den fungerende forsvarsminister forventer at kunne fremlægge regeringens udspil til forhandlinger hen på foråret.
Oppositionen præsenterede i sidste måned en alternativ finansiering til Forsvaret og kritisede regeringens metoder frem mod forhandlingerne.