I weekenden rettede mange øjnene mod den oversvømmede parkeringskælder med 1.800 underjordiske pladser ved storcentret Bonaire nær Valencia i Spanien.
Frygten for, hvad der måtte vente redningsfolk, når de fik banet sig vej gennem kælderens vandmasser, var stor.
Men nu er der i den grad godt nyt, for efter at have inspiceret alle faciliteterne, har politiet ikke fundet nogen døde i p-kælderen. Det skriver det spanske medie Elmundo.
Mindst 217 er indtil videre døde, efter den østlige del af Spanien tirsdag i sidste uge blev ramt af store oversvømmelser, som særligt skabte enorme ødelæggelser i Valencia-regionen.
I går satte myndighederne desuden tal på, hvor mange der stadig er savnet - her lød tallet på 89 personer alene i Valencia-regionen, men det talt kan desuden godt være højere - det kan du læse mere om hvorfor her.