Bekymringerne er mange blandt borgerne i Ølst som er naboer til Nordic Waste og nu vil Randers Kommune stille en støtteorganisation til rådighed, skriver kommunen på hjemmesiden.
Det kan være psykologhjælp, ekstra sundhedspleje, besøg af sundhedsbussen, adgang til et netværk af frivillige advokater og en sundhedshotline.
I går holdt den politiske følgegruppe møde, hvor bedre kommunikation og hjælp til borgere, der er bekymret for deres sundhed, blev diskuteret.
Randers Kommunen vil nu kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Rosa Lykke Yde fra SF:
- Her vil man høre dem, hvordan man kan komme nogle af de behov i møde, som vi kan høre fra borgerene i Ølst, at de har. Der er store bekymringer omkring deres generelle sundhed, siger hun.