De kommende dage kan der være mere tøvejr på vej til Danmark. Og det kan være dårligt nyt for situationen omkring jordskredet ved Nordic Waste.
Sådan sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) på et netop overstået pressemøde om sagen.
- Det betyder mere vand og dermed er det en aktuel akut udfordring, at der kan være en bekymring for yderligere jordskred, fortalte ministeren.
Senere i dag skal Magnus Heunicke sammen med Miljøstyrelsen mødes med Folketingets partier for at give en status på situationen ved Nordic Waste.