Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer ikke direkte på, om hun har tillid til, at Miljøministeriet ikke sætter erhvervshensyn over miljøet efter DR's afsløringer om, hvad der ifølge eksperter er lovbrud og "magtfordrejning" i ministeriet.
DR spurgte hende tidligere i dag, da hun ankom til en international konference om migration, der bliver afholdt i dag i København.
Den seneste uge har DR afsløret, at Miljøministeriet ifølge flere eksperter har sat erhvervsinteresser over hensynet til havmiljøet. Senest i går kom det frem, at Miljøministeriet ifølge flere eksperter har skræddersyet nye retningslinjer om udledning af miljøfarlige stoffer til havområder, efter pesticidfabrikanten Cheminovas behov.
Mette Frederiksen, har du tillid til, at Miljøministeriet ikke sætter erhvervshensyn over miljøet?
- Jeg har i hvert fald tillid til, at Miljøministeren er fuldt opmærksom på den her sag og yderligere spørgsmål skal i rette til ham.
Du kan læse mere om sagen her.