Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er i dag på besøg i Israel og aflægger også områder på Vestbredden et besøg.
Han er her til morgen landet i Israel, oplyser udenrigsministeriet til DR Nyheder.
Løkke skal blandt andet mødes med repræsentanter fra den israelske regering i Jerusalem som den israelske udenrigsminister Eli Cohen og senere med israelske menneskerettighedsfolk besøge den mur, som skiller Israel og Vestbredden ad.
Og så skal han mødes lederen af regeringen i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, premierminister Mohammad Shtayyeh samt besøge en palæstinensisk flygtningelejr.
- Her og nu er det vigtigt at løse den igangværende krise. Samtidig må vi ikke miste blikket for det langsigtede perspektiv. Derfor arbejder Danmark – sammen med EU – for at genstarte fredsprocessen frem mod en tostatsløsning, siger udenrigsministeren i en pressemeddelse.
Få seneste nyt fra krigen mellem Israel og Hamas i vores liveblog og i TVA Live på DRTV.