USTC-koncernen, der blandt andet stod bag det konkursramte jordrensningsselskab Nordic Waste, er kommet ud af det seneste regnskabsår med et overskud før skat på 252 millioner kroner.
Det skriver koncernen i en pressemeddelelse, hvor de kalder regnskabsåret 2023/2024 for et "Annus Horribilis" med "betydelige tab".
Resultatet er da også et betydeligt fald fra overskuddet på 2,9 milliarder kroner året før.
Det er blandt andet Nordic Waste, der har kostet dyrt i løbet af regnskabsåret 2023/2024, lyder det fra USTC.