Lige nu kæmper Randers Kommune for at undgå en alvorlig miljøskade ved virksomheden Nordic Waste, der bearbejder forurenet jord.
De seneste dages regn har kun gjort de problemer, der var i forvejen, endnu større.
Problemerne begyndte midt i december, hvor virksomheden blev ramt af et jordskred, og det våde vejr udfordrer lige nu det store arbejde, der skal redde den nærlliggende Alling Å fra at blive forurenet.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er "overhængende fare" for miljøskade, hvilket kommunen arbejder på højtryk for at forhindre.