Opdateret klokken 20.52 med en præcisering af, hvor angebet har fundet sted.
De israelske medier Haaretz og Jerusalem Post skriver, at 10 unge mennesker har mistet livet ved raketangrebet på byen Majdal Shams i de israelskbesatte Golanhøjder.
Der er ikke noget officielt dødstal, og DR kan hverken be- eller afkræfte oplysningerne
Den israelske redningstjeneste Magen David Adom har tidligere skrevet på det sociale medie X, at 11 børn og unge var blevet kvæstet, mange af dem alvorligt.
Det israelske militær (IDF) skriver på X, at en raket slog ned på en fodboldbane i Majdal Shams. IDF mener, at raketten blev affyret af den libanesiske Hizbollah-bevægelse.
Til nyhedsbureauet Reuters siger Mohammad Afif, at Hizbollah ikke står bag angrebet.
Israel erobrede Golanhøjderne fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967.