I dag beslutter Højesteret, om banden Loyal To Familia (LTF) skal endeligt forbydes.
Der sker, når de kommer med afgørelsen i dag klokken 12.
Der er gået knap tre år, siden Københavns Politi nedlagde et foreløbigt forbud mod banden, der på det tidspunkt havde været en del af en blodig bandekonflikt med mange skudepisoder i det offentlige rum.
Efterfølgende slog både Københavns Byret og Østre Landsret fast, at LTF er en forening, der virker ved vold, og derfor skal den være forbudt.
Dagens afgørelse bliver noget helt særligt, sagde forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der repræsenterer banden, da sagen blev indledt ved Højesteret.
DR Nyheder følger afgørelsen.