3,4 millioner kroner.
Så meget har det i gennemsnit dagligt kostet Randers Kommune at håndtere jordskreddet ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste siden december.
Det viser en opgørelse fra kommunen ifølge Ritzau.
I alt har kommunen lagt 217 millioner kroner ud til afværgeforanstaltninger fra den 19. december 2023 og frem til 20. februar 2024.
Folketinget har afsat 205 millioner kroner til at afværge den potentielle miljøkatastrofe ved den konkursramte virksomhed Nordic Waste.
- Vores vurdering er, at aktstykket ikke kan dække de udgifter, som samlet set vil være nødvendigt at afholde fra perioden 23. januar og frem, siger vicekommunaldirektøren i Randers, Lars Sønderby, til Ritzau.