Fire israelske soldater er blevet dræbt og yderligere syv er blevet alvorligt såret, efter en drone fra den shiamuslimske millits Hizbollah ramte en militærbase nær byen Binyamina.
Ifølge flere israelske medier, herunder Times of Israel, er i alt 67 personer blevet såret i forbindelse med angrebet, der fandt sted søndag aften lokal tid.
Angrebet finder sted, mens kritikken af Israel er taget til, efter FN-soldater fra FN's fredsbevarende mission i Libanon (Unifil) er blevet såret af israelsk beskydning.