Både Nord Stream 1 og Nord Stream 2-gasrørledningerne, der er bygget til at fragte naturgas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, er ramt af lækager.
Derfor har Energistyrelsen nu bedt Energinet, det statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark.
Det oplyser Klima-, energi- og forsyningsministeriet til Ritzau.
Beredskabsniveauet er hævet til orange, hvilket er det næsthøjeste niveau. Det betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.
Ministeriet bekræfter samtidig, at der samlet er konstateret tre lækager gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Der er tale om to lækager på Nord Stream 1 og én lækage på Nord Stream 2.
Læs mere om lækagerne her.