Den energiø, der efter planerne skal ligge i Nordsøen og levere strøm til millioner af mennesker, er blevet sat på pause.
Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Børsen.
Ministeren er gået i dialog med Danmarks tyske naboer om at medfinansiere projektet. Hvis den aftale bliver til noget, vil energiøen tidligst være færdig i 2036.
Det vil være en yderligere treårig forsinkelse af projektet.
Ifølge Børsen er det i første omgang aftalt, at det skal undersøges, hvad projektet vil koste, og det vil tage cirka et år.