Den amerikanske aktiehandel er også vågnet til dagen derpå.
Her boner Trump-sejren allerede tydeligt ud på Tesla-aktien.
Ritzau skriver, at Tesla-aktien var oppe med over 14 procent blot ti minutter efter, at aktiehandlen åbnede.
Elon Musk, der ejer elbilselskabet Tesla, har undervejs i den nu afsluttede valgkamp markeret sig som en stor støtte til Trump.
Også andre aktier, der ventes at gøre det godt i en anden Trump-periode, går op. Og de tre store amerikanske aktie-indeks, Dow Jones, Nasdaq og S & P 500, er allesammen steget.