Minkavlerne skal ikke have lov at fylde deres bure med mink igen, hvis det står til De Radikale. Partiet har på deres landsmøde netop vedtaget, at de går ind for et forbud mod minkavl i Danmark.
Der har siden slutningen af 2020 været et midlertidigt forbud mod at holde mink i Danmark, fordi SSI har vurderet, at der fortsat er en sundhedsrisiko ved at holde mink. Det midlertidige forbud gælder indtil 2023.
Udover De Radikale Venstre ønsker også Enhedslisten, SF og Alternativet et permanent forbud mod at holde mink.