Det islandske bud på en vinder ved Eurovison Song Contest kommer ikke til at optræde ved hverken semifinale eller finale i Rotterdam.
Det skyldes, at et af medlemmerne i Daði og Gagnamagnið er blevet testet positiv for Covid-19. Det skriver Eurovision i en pressemeddelelse.
Gruppen vil kun optræde, hvis de alle er samlet, og derfor kommer de altså slet ikke til at optræde.
Det betyder dog ikke, at Island er ude af Eurovision. I stedet for en live-optræden bliver det nu en optagelse af generalprøven.