Rumkapslen med de astronauter, der har været ombord på Axiom 3-missionen, er klokken 14.30 landet på Jorden, viser billeder fra ESA's livesending på Youtube.
Det sker, efter astronauterne den 18. januar drog afsted mod Andreas Mogensen og de andre på Den Internationale Rumstation, hvor de landede den 20. januar.
Axiom 3-missionen er ikke betalt af ESA eller Nasa, men i stedet har SpaceX og firmaet Axiom lavet turen med private midler, har John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, fortalt.
Det er ikke første gang, at der har været private astronauter deroppe, og ifølge ham gør man det for at se, om man kan kommercialisere ISS, der på nuværende tidspunkt ikke står det til at have et økonomisk grundlag i fremtiden.
Den svenske astronaut Markus Wandt har blandt andet været med ombord på Axiom 3-missionen.