Den danske astronaut Andreas Mogensens tur til rummet er udskudt for tredje gang.
Det skriver han på sin profil på det sociale medie X.
Tidligere var planen, at han skulle sendes af sted på sin seks måneders rejse til Den Internationale Rumstation (ISS) den 15. august.
Det blev i første omgang rykket to dage frem. Siden blev datoen rykket til 21. august. Og nu er den rykket igen, skriver Ritzau.
- Vores opsendelse er nu udskudt til den 25. august, skriver han på X.