I december sidste år fik 19 klimaaktivister medhold i, at den behandling, de havde fået af Københavns Politi i forbindelse med frihedsberøvelser efter en demonstration, var ulovlig.
Nu anker 95 af de aktivister, der ikke fik medhold i byretten, dommen til landsretten.
Det oplyser deres advokat, Marc Stounberg, til Ritzau.
Klimademonstrationerne fandt sted i København i maj 2022, hvor flere blandt andet satte sig på kørebanen for at vise utilfredshed med den danske klimahandling.
I byretten fik 19 personer medhold i, politiet frihedsberøvede nogle af dem i for lang tid, mens de fleste af dem også blev nøgenvisiteret, hvilket ifølge byretten var ulovligt.