Den 22-årige mand, der er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg efter gårsdagens skyderi i Field's, varetægtsfængsles i surrogat frem til den 28. juli.
Han skal anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling, så snart der er plads.
Han er sigtet for at have dræbt en 47-årig mand, en 17-årig pige og en 17-årig dreng. Derudover er han sigtet for syv drabsforsøg.
- Der findes bestemte grunde til at frygte, at anholdte på fri fod vil begå ligeartet kriminalitet, siger dommeren i sin begrundelse.
- Efter det oplyste om anholdtes personlige forhold, så findes der også grund til at frygte, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre efterforskning ved for eksempel af fjerne beviser og spor.