Læger og patientforening er bekymret for, at pensionsselskaberne har en blind vinkel, når de overvåger.
DR har i løbet af sommeren fortalt, hvordan detektiver i dagevis fulgte efter Kim Bertil Strange, Rie Seliger Carlsen og overvågede Keld Buhl Jensen på nettet.
Sidste år overvågede pensionsselskaber 58 danskere med detektiver for at se, om syge snyder sig til millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste.
Men det er vanskeligt med det blotte øje at se, hvordan syge med smerter og for eksempel hjerneskader og piskesmæld har det i virkeligheden, siger Frank Humle, direktør og neuropsykolog på Center for Hjerneskade.
- Jeg tvivler på, at man kan få et retvisende billede af udtrætning og smerter ved at overvåge. Det er ikke til at se, hvis man overvåger folk, der handler ind, om de kommer hjem med det, de burde eller dobbelt så meget, eller om de er så udtrættede, at de ikke kan lave en middagsret af de varer, de har bakset sammen, siger direktøren.
Overvågning kan også give et uklart billede, fordi syge med hjerneskader og smerter ikke har det ens hver dag, mener Frank Humle.
- Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget træthed og smerter fylder for den skadesramte, siger han og forklarer, at mange syge har et yoyoliv, hvor deres energi og aktivitet svinger op og ned.
Først er de aktive, så får de tilbagefald og må hvile. På et tidspunkt får de det bedre igen eller er trætte af at være syge, så bliver de aktive igen og får tilbagefald igen.
Lægeforeningen mener, at overvågning kun viser et øjebliksbillede. Overvågning kan 'hverken på den ene eller anden led give et retvisende billede af patientens tilstand eller formåen i et bredere perspektiv, skriver Anna Mette Nathan, formand for Lægeforeningens Attestudvalg til DR.
Gigtforeningen er også bekymret for, at overvågning giver et forsimplet syn på kronisk syge, hvor der kan være stor forskel på gode og dårlige dage.
- Metoden er helt vanvittig. Overvågning kan ikke ligge til grund for en så vigtig og essentiel afgørelse som folks erstatninger. Man bliver nødt til at kigge på afgørelser fra sundhedspersonale i stedet for at aflure folk, siger Mette Bryde Lind.
Hun er bekymret for, at små detaljer, som at en gigtpatient bærer tre liter mælk, men har sagt, at hun kan løfte et kilo, spiller ind på retten til erstatning. Overvågning viser ifølge Mette Bryde Lind kun et øjebliksbillede, men sygdomme skal vurderes for alle årets 365 dage.
Kim Bertil Strange svarede først på et spørgeskema og blev siden overvåget. Se de forskellige situationer, som detektiven fangede.
Forsikring & Pension erkender, at det er svært at vurdere syge med smerter, træthed og diffuse symptomer, der svinger.
Men det kan være nødvendigt i få sager at kontrollere folk med detektiver, mener branchen.
- I observationer kan man se et her og nu-billede. Jo mere det afviger fra det, som kunden har fortalt, des mere grel er casen, siger Thomas Brenøe, der er vicedirektør i Forsikring & Pension.
Han fortæller, at pensionsselskaber har oplevet kunder, der fik erstatning for at være syge, men arbejdede på stilladser eller i en frisørsalon.
Andre gange er sagen knapt så klar. Forsikring & Pension arbejder på et nyt kodeks for, hvordan en overvågning skal foregå. Her kigger branchen også på dialogen med kunder omkring overvågningen.
Thomas Brenøe understreger, at overvågning og spørgeskemaer ikke alene er med til at afgøre sager om erstatning. Selskaberne kigger blandt andet også på akter fra kommunen, speciallæger og journaler.
Lægeforeningen mener, at lægernes vurderinger skal vægte tungt, når man skal vurdere sygdomme.
Men det kan være vanskeligt for speciallæger at finde objektive beviser for, hvad folk kan i virkeligheden, siger Torben Bæk Hansen, professor og ledende overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling i Holstebro.
- Mange gener og smerter kan ikke måles objektivt. Man kan ikke måle, hvor ondt noget gør, men spørge patienten, siger professoren.
Han forklarer, at for flere sygdomme, findes der ikke objektive fund. I stedet vurderer lægerne, om der er sammenhæng mellem det, som patienterne siger og den givne sygdom.
Torben Bæk Hansen fungerer som sagkyndig konsulent for Retslægerådet og har set sager, hvor der var meget stor forskel på, hvad folk sagde de kunne, og hvad overvågningen viste.
Derfor mener professoren, at overvågning i enkelte sager kan være brugbart til at vise, hvordan folk i virkeligheden har det.
