Sverige sætter støtten til FN's flygtningeorganisation UNRWA på pause.
Det siger Sveriges minister for internationalt udviklingssamarbejde, Johan Forssell, til det svenske nyhedsbureau TT.
Ifølge SVT drejer det sig om betalinger til cirka 31 millioner svenske kroner, svarende til omkring 20 millioner kroner.
- I stedet vil de penge, der var planlagt til at gå til UNRWA, gå til andre humanitære organisationer, siger Johan Forssell til TT.
Flere lande har suspenderet støtten til organisationen efter israelske anklager om, at ansatte i FN-organet deltog i angrebet på Israel 7. oktober.
Regeringen herhjemme venter til foråret med at beslutte, om den vil udbetale penge til UNRWA. Danmark skal udbetale 105 millioner kroner i løbet af foråret.