De libanesiske sundhedsmyndigheder har opjusteret dødstallet efter de israelske angreb mandag morgen. Det skriver Reuters.
Dødstallet lyder nu på 558 dræbte, meddeler Libanons sundhedsminister, Firass Abiad. Blandt de dræbte er ifølge ministeren 50 børn og 94 kvinder. Antallet af sårede er nu 1.835.
Efter gårsdagens angreb i det sydlige Libanon og Beirut meldte de libanesiske sundhedsmyndigheder i aftes om 492 dræbte og 1.650 sårede.
Det har ikke været muligt for DR at verificere tallene.
Seneste nyt om situationen i Mellemøsten kan findes i vores liveblog.