Det bliver den iransk-hollandske sanger Sevdaliza og koncertformatet Hun Solo, der skal erstatte Tyla på årets Roskilde Festival.
Det oplyser festivalen på Instagram.
Tyla, som var et af hovednavnene på årets festival, aflyste i går eftermiddag på grund af "uforudsete omstændigheder".
De to nye navne skal dog ikke optræde på samme tidspunkt, som Tyla skulle have gjort. I aften klokken 20.30 skal Icekiid stå på Arena og er dermed blevet flyttet fra et andet tidspunkt i programmet.
Sevdaliza skal i stedet spille scenen Eos klokken 21, lyder det, mens Hun Solo spiller på Apollo klokken 17.30.