Under torsdagens åbningsdebat i Folketinget, der sluttede for kort tid siden, faldt snakken blandt andet på den mentale trivsel blandt landets børn og unge.
Radikale Venstre håber, at der efter valget kan blive lavet et nationalt kompromis for at løse problemerne for børn og unge og deres trivsel – ligesom der er lavet et nationalt kompromis om oprustning af forsvaret efter Ruslands invasion af Ukraine.
For ellers tror den radikale ordfører, Lotte Rod, ikke, at der sker noget.
- De er blevet syge af at gå i institution og skole, fordi de voksne ikke har tid til dem.
- Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, om vi ikke også skal lave et nationalt kompromis om børn og unges trivsel?, spurgte Lotte Rod.
Til det svarede statsministeren:
- Der er i hvert fald behov for at arbejde sammen på det her område os, sagde Mette Frederiksen.
Du kan se, hvordan debatten udviklede sig, her.