Politiet er færdig med at forsøge at genskabe materiale fra indleverede telefoner og tablets i minksagen.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er dog uklart, om politiet reelt er lykkedes med at få genskabt sms'erne.
- I det omfang det måtte være lykkedes at genskabe sms-beskeder fra perioden april til december 2020, vil det kræve en manuel gennemgang heraf med henblik på at identificere, om der er genskabt materiale af relevans for kommissionens arbejde.
- Minkkommissionen, Justitsministeriet og om muligt de pågældende personers bisiddere vil nu drøfte den videre proces herfor. Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale, lyder det.