Da kong Frederik overtog tronen i går, fulgte lidt over tre millioner mennesker med på DR og TV2's kanaler.
Det oplyser DR Analyse på baggrund af tal fra analysehuset Nielsen, der opgør seertal for flow-tv og streaming, skriver Ritzau.
2,3 millioner seere fulgte samlet set tronskiftet på DR, mens TV2 nåede ud til lidt over 1,8 millioner.
Både DR og TV2 dækkede den historiske begivenhed i tidsrummet fra klokken 8 til 18.30.
Hvis du gik glip af dagen, eller bare gerne vil gense højdepunkterne, så kan du se dem her.