Nu meldes mindst 11 personer dræbt, mens 63 personer er såret efter nattens israelske angreb på en lejlighedsbygning i Libanons hovedstad Beirut. Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium, skriver Ritzau.
Ifølge ministeriet vil det være nødvendigt at undersøge DNA fra flere af ligdele for at kunne identificere dem, og først derefter vil ministeriet opgøre, hvor mange der har mistet livet.
Redningspersonale er fortsat i gang med at fjerne murbrokker og lede efter sårede og dræbte.
Det var i alt fem israelske missiler, der ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau i nat slog ned i Basta-området i Beirut.