Tidligere torsdag meldte FN's fredsbevarende mission i Libanon ud, at to soldater var blevet såret i et israelsk angreb.
Det ser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på med dyb bekymring, skriver han til Ritzau.
- Ethvert angreb mod FN's fredsbevarende styrker er uacceptabelt. Beskyttelse af fredsbevarende styrker er en forpligtelse, der påhviler alle parter i en konflikt, skriver Lars Løkke Rasmussen.
De to soldater blev såret, da de faldt ned fra et vagttårn i det sydlige Libanon, efter de blev beskudt af en israelsk kampvogn.