FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, vil have iværksat en uafhængig undersøgelse af gårsdagens eksplosioner i personsøgere, der har kostet mindst 12 mennesker livet i Syrien og Libanon. Det fremgår af en udtalelse fra FN-chefen.
Han skriver, at det faktum, at angrebet var rettet mod tusindvis af mennesker, uden at man kunne vide, hvem der havde personsøgerne, eller hvor de opholdt sig, kan være en overtrædelse af internationale menneskerettighedslove og den humanitære folkeret.
- Der må gennemføres en uafhængig, grundig og gennemsigtig undersøgelse af omstændighederne omkring disse masseeksplosisioner. Og dem der beordrede, og dem der udførte sådan en angreb, må stilles til anasvar, lyder det fra Volker Türk i udtalelsen.