Dronning Margrethe har i dag gennemgået en rygoperation på Rigshospitalet.
Kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at operationen er forløbet planmæssigt, og at dronningens tilstand efter omstændighederne er god.
I den kommende tid vil dronningen være indlagt på Rigshospitalet, hvorefter hun skal igennem en længere periode med genoptræning af ryggen.
Siden tirsdag i denne uge har kronprins Frederik varetaget embedet som regent, men da kronprinsparret skal besøge Indien fra den 25. februar, vil prinsesse Bendikte indtræde som rigsforstander den dato, skriver Kongehuset yderligere.
Dronning Margrethes operation skyldes, at hun i en længere periode har været ramt af problemer med ryggen.