Det var ikke ligefrem spektakulært, da Randers FC søndag spillede 1-1 mod Lyngby i Superligaen.
Opgøret savnede generelt kvalitet på den sidste tredjedel af banen, inden en tilfældighed gjorde forskellen i første halvleg.
Efter godt 40 minutter forsøgte Oliver Olsen at aflevere til en holdkammerat omkring feltet.
Men bolden blev i stedet lagt til rette for Randers-backen, der opsøgte heldet og køligt sparkede værterne foran 1-0.
Lyngby kom aggressivt ud til anden halvleg, mens Randers mistede grebet og stod lavt.
Efter 66 minutter fik Lyngbys Saevar Magnusson en tå på, og hans afslutning strøg i nettet ved det korte hjørne, efter at bolden var blevet sendt på tværs i feltet.
Fire uafgjorte resultater i træk betyder, at Randers har 15 point for 11 kampe på syvendepladsen.
Gæsterne er uden sejr i fire kampe og har otte point på 10.-pladsen.
/ritzau/