Det bliver Frankrig, der vinder Nations Leagues gruppe 2.
Det står klart, efter de franske fodboldspillere søndag aften har slået Italien 3-1 i en direkte duel om gruppens førsteplads.
Inden kampen lå franskmændene ellers nummer to, men med sejren klatrede de akkurat over italienerne i stillingen.
Resultatet betyder nemlig, at Frankrig når op på á point med Italien, men eftersom franskmændene har en bedre målscore, ender de øverst i puljen.
Italien må derfor tage til takke med andenpladsen, der dog også er nok til at sende dem videre til Nations Leagues Final 8-stævne.
Mandag aften skal de danske fodboldspillere forsøge at gøre italienerne kunsten efter, når de møder Serbien i en direkte duel om andenpladsen i Nations Leagues gruppe 4. Kampen kan følges i Liga på P4, i app'en DR Nyheder og på TV 2.