Opdateret 15/11: En tidligere version af artiklen betegnede to gange Israels besættelse af Vestbredden som "ulovlig". Spørgsmålet er omstridt. Derfor var formuleringerne for kategoriske og er blevet ændret. Læs mere under Fejl og fakta.
I dag er det en måned siden, at terrorgrupperne Hamas og Islamisk Jihad gennemførte, hvad der skulle vise sig at blive det blodigste terrorangreb i Israels historie.
Tidligt om morgenen forcerede hundredvis af militante palæstinensere det israelske grænsehegn omkring Gaza og bevægede sig ind i en række mindre byer og kibbutzer i det sydlige Israel.
Over 1.400 israelere blev slået ihjel under massakren, herunder hundredvis af festivalgæster og utallige civile, som forskansede sig i deres hjem og ventede på hjælp, der ikke ankom i tide.
Snart fulgte et israelsk bombetogt af enorme dimensioner mod den tætbeboede Gazastribe, som den seneste måned har kostet tusinder livet, sendt over en million mennesker på flugt og skabt frygt for, at krigen i Gaza udvikler sig til en regional konflikt.
Tusinder af civile dræbt og over 10.000 bomber nedkastet
Den seneste måned er tusinder af civile blevet slået ihjel på begge sider af Gazas grænsehegn.
Hamas' blodige angreb i det sydlige Israel den 7. oktober kostede ifølge de israelske myndigheder 1.405 personer livet. Ifølge myndighederne var 346 af dem soldater, mens over 1.000 var civile. Derudover blev over 200 mennesker fra det sydlige Israel taget som gidsler og bragt til Gaza.
Israels modsvar blev et voldsomt og blodigt bombardement af Gazastriben, som nu har varet en måned, og en omfattende blokade, der har forhindret basale fornødenheder som vand, strøm, brændstof, mad og medicin i at komme til Gaza.
Alene natten til mandag skulle 200 være dræbt i israelske luftangreb mod Gaza, lød det i går fra sundhedsministeriet i enklaven, som er under Hamas' kontrol.
DR kan ikke be- eller afkræfte meldingen.
Natten til søndag kostede et enkelt israelsk luftangreb ligeledes, ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa, mindst 51 mennesker livet. Vi skal advare om voldsomme billeder:
- Hver dag forsøger vi at finde ord til at beskrive omfanget af den her menneskeskabte katastrofe, siger Nanna Muus Steffensen, DR's mellemøstkorrespondent, som befinder sig i Israel.
Hun fortæller, at Israel nu ifølge eget udsagn har kastet over 10.000 bomber over Gazastriben.
- Tabet af menneskeliv kan være ganske svært at begribe.
- Først blev over 1.400 israelere massakreret af Hamas, og nu er omkring 10.000 mennesker i Gaza blevet dræbt af Israels bombardement og belejring, siger Nanna Muus Steffensen, som peger på, at over 4.000 af dem ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er børn.
- Det kan virke som tal, vi står i tv og opdaterer hver aften, men det er menneskeliv, som går tabt hver dag, siger Nanna Muus Steffensen.
- Som journalister burde og vil vi være i Gaza og fortælle historierne om dem, der bliver slået ihjel og dem, som overlever. Men det kan vi fortsat ikke, fordi vi ikke kan få adgang til Gaza.
I slutningen af sidste måned indsatte Israel landstyrker i Gazastriben efter ugers spekulationer om en forestående landoffensiv i Gaza – og frygt for blodig bykamp til følge.
I weekenden lød meldingen fra det israelske militær så, at man fuldstændigt har omringet Gaza By og delt Gazastriben i to.
- Nu eksisterer der et Sydgaza og et Nordgaza, lød det fra den israelske hærs talsmand, Daniel Hagari.
Det israelske militær har opfordret det nordlige Gazas omkring 1,1 millioner indbyggere til at flygte sydpå, men hundredtusinder menes at være blevet.
Evakueringsordren har fået kritik fra blandt andet Verdenssundhedsorganisationen WHO, som har kaldt ordren "en dødsdom" for de sårede og syge på hospitalerne i det nordlige Gaza.
I sidste uge lød meldingen fra FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, at 1,4 millioner indbyggere i Gaza nu er internt fordrevne.
- Vi har ikke tidligere set en humanitær krise udvikle sig så hurtigt og så brutalt med så lidt intention fra verdenssamfundets side om at gøre noget ved det, lød den dystre melding fra Jens Lærke, talsmand for FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender, OCHA.
Flere amerikanske besøg – og ingen udsigt til våbenhvile
Den seneste måned har budt på to rundrejser i Mellemøsten fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, samt et enkelt besøg fra præsident Biden.
Her har det amerikanske budskab været, at man står på Israels side, og at Israel har både en ret - men også en forpligtelse - til at forsvare sig selv efter Hamas' blodige terrortogt.
Under sit seneste besøg i regionen i weekenden gav Antony Blinken dog udtryk for bekymring omkring de mange dræbte civile i Gaza og sagde, at civile ikke skal betale prisen for "Hamas' umenneskelighed og brutalitet", beretter CNN.
Derudover udtrykte han bekymring over, hvad han kaldte "eskalerende ekstremistisk vold mod palæstinensere på Vestbredden". Det vender vi tilbage til.
I løbet af weekenden besøgte Blinken også lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.
På mødet pointerede Abbas, at der er behov for en øjeblikkelig våbenhvile, men endnu engang afviste den amerikanske udenrigsminister kravet.
Ifølge amerikanerne vil en våbenhvile gavne Hamas, og det vil gøre det muligt for gruppen, der er på både USA's og EU's terrorliste, at forberede nye angreb mod Israel.
Samtidig har Israel blankt afvist en våbenhvile, hvis ikke de omkring 240 israelske gidsler i Gaza bliver løsladt, fortæller Nanna Muus Steffensen.
- Israel anser en våbenhvile som at overgive sig til Hamas. Derfor er det en kamp, der er tabt fra start for USA, hvis man forsøger at overtale Israel til en våbenhvile, forklarer korrespondenten.
- Måske derfor forsøger man sig i stedet med det, som amerikanerne kalder humanitære pauser. Altså nogle kortere indstillinger af kampene frem for en længerevarende våbenhvile.
Historisk mange journalister og FN-folk dræbt
Talrige udenlandske medier har ikke fået lov til at sende journalister ind i Gaza, men nogle medier havde lokale journalister i Gaza, da krigen brød ud. Flere af dem er siden blevet dræbt.
Den internationale organisation Committee to Protect Journalists, CPJ, estimerede i går, at mindst 36 journalister er blevet dræbt i Gaza og på Vestbredden den seneste måned. Ifølge CPJ er der tale om 31 palæstinensere, fire israelere og en libaneser.
Situationen blev for meget for den palæstinensiske journalist Salman al Basheer fra mediet Palestine TV, der brød sammen og tog sit sikkerhedsudstyr af under en livesending den 2. november, kort efter hans kollega Mohamed Abu Hatab var blevet dræbt i et luftangreb:
- Vi bliver dræbt én for én, lød det blandt andet fra journalisten, mens hans kollega i studiet brød ud i gråd.
Ifølge CPJ er det den blodigste periode for journalister i en konfliktzone, siden man begyndte at føre tilsyn i 1992.
Den seneste måneds konflikt har også været blodig for de mange nødhjælpsfolk i Gaza, der forsøger at afbøde den humanitære katastrofe i enklaven.
Det gælder blandt andet FN-ansatte hos UNRWA.
- Snesevis af nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt siden den 7. oktober herunder 88 UNRWA-kollegaer – det højeste antal FN-dødsfald nogensinde registreret i en enkelt konflikt, lød det i søndags i en sjælden fælles udtalelse fra lederne af 18 forskellige FN-organer.
Her udtrykte de forargelse over det civile dødstal i Gaza og opfordrede til en "omgående humanitær våbenhvile" i kampene mellem Israel og Hamas.
I udtalelsen udtrykker de ligeledes "chok og rædsel" over tabene på begge sider af konflikten.
- Verden har i næsten en måned set på situationen i Israel og de besatte palæstinensiske territorier med chok og rædsel over det stigende antal liv, der er gået tabt og revet i stykker.
- En hel befolkning er belejret og under angreb, nægtet adgang til det, der er nødvendigt for at overleve, de bombes i deres hjem, tilflugtssteder, hospitaler og religiøse steder. Dette er uacceptabelt, lyder det i udtalelsen, hvor man peger på, at der er blevet rapporteret over 100 angreb på sundhedsfaciliteter.
- Vi har brug for en omgående humanitær våbenhvile. Der er gået 30 dage. Nok er nok. Det må stoppe nu, lyder det til slut i udtalelsen.
Volden eskalerer på Vestbredden
Kampene mellem Israel og palæstinenserne begrænser sig ikke til Gazastriben og det sydlige Israel. De seneste uger har volden også taget en blodig drejning på den besatte Vestbred.
Siden Hamas-massakren den 7. oktober er over 150 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden, beretter Al Jazeera.
Langt de fleste er blevet dræbt af israelske sikkerhedsstyrker, som udfører razziaer på Vestbredden hver nat, men adskillige er også blevet slået ihjel af bevæbnede jødiske bosættere.
Herunder i den palæstinensiske landsby Kusra, hvor bosættere den 11. oktober skød og dræbte tre palæstinensere. Den næste dag blev yderligere to palæstinensere slået ihjel af bosættere, da de ville begrave de døde fra angrebet i Kusra.
I denne video kan du se bosætternes angreb i Kusra, samt angrebet på begravelseskonvojen næste dag:
Den seneste måned har der også været en stor stigning i antallet af palæstinensere, der fordrives fra deres land, og flere NGO'er har advaret om, at illegale israelske bosættere udnytter krigen til at skubbe palæstinensere ud.
Ifølge FN er flere end 800 palæstinensere blevet fordrevet fra deres hjem på Vestbredden den seneste måned.
Flere ministre i den israelske regering tilhører den ultranationalistiske højrefløj og støtter åbent bosætternes udvidelser på Vestbredden, selv om de er i strid med international lov, påpeger Nanna Muus Steffensen.
Hun fortæller, at udviklingen på Vestbredden gør det sværere at finde en langsigtet løsning på konflikten:
Samtidig byder hverdagen på Vestbredden på stigende vold begået af bosættere. Hver dag sker i gennemsnit syv overfald begået af bosættere mod palæstinensere på Vestbredden ifølge FN. Inden krigen var tallet tre.
- Bosættere er ofte bevæbnede, og i omkring halvdelen af tilfældene, så er der israelske soldater, der enten ser til eller ligefrem hjælper bosætterne på en eller anden måde i intimidering, vold og trusler mod palæstinensere, siger korrespondenten.
- Så palæstinenserne er meget udsatte, fordi der ikke er nogen at gå til, hvor man føler, at man kan få hjælp og beskyttelse.
Denne mobilvideo fra NGO'en B'Tselem viser en episode den 13. oktober, hvor en bosætter skød en palæstinensisk mand på klos hold, mens israelske soldater så til. Vi skal advare om ubehagelige billeder:
Både Hamas og den israelske hær er blevet beskyldt for at begå krigsforbrydelser i løbet af den seneste måneds konflikt. Men hvad kræver det egentlig, før man kan tale om en krigsforbrydelse? Det kan du læse mere om her.