Opdateret 15/11: I en tidligere version af artiklen betegnede en faktaboks Israels besættelse af Vestbredden som "ulovlig". Spørgsmålet er omstridt. Derfor var formuleringen for kategorisk og er blevet ændret. Læs mere under Fejl og fakta.
I generationer har Mohammad Khaleds familie boet i landsbyen Anizan Zanota på den besatte Vestbred. De har levet af jorden, plantet oliventræer og græsset deres kvæg. Men nu tør de ikke længere at blive boende.
Israelske bosættere chikanerer, overfalder og dræber palæstinensere oftere og oftere. På den måde er mindst 828 palæstinensere blevet fordrevet fra deres hjem siden Hamas-bevægelsens angreb i Israel den 7. oktober ifølge FN.
- Vi har mistet vores land, fordi vi ikke kan stå imod dem. Så vi flygter. Vi flygter på grund af frygt, fordi ingen beskytter os, fortæller Mohammad Khaled.
Bosættervold mod palæstinensere er ikke nyt, men er taget til siden den 7. oktober hvor Hamas angreb Israel. I dag overfalder israelske bosættere palæstinensere syv gange om dagen i gennemsnit, en stigning fra tre overfald om dagen før den 7. oktober ifølge FN.
Med staten i ryggen
Otte palæstinensere er blevet dræbt af bosættere fra den 7. oktober til 2. november.
Alligevel er kun én person blevet anholdt i forbindelse med volden i samme periode ifølge mediet Times of Israel. Den anholdte - en israelsk soldat, som ikke var i tjeneste - er mistænkt for at have skudt og dræbt en palæstinensisk mand, imens han plukkede oliven den 28. oktober.
Ofte sker bosættervolden, mens israelske soldater ser til eller sågar deltager.
DR's Mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen fortæller her mere om den eskalerende vold mod palæstinensere.
Bosættere og soldater agerer stort set uden at det får konsekvenser for dem, og derfor betegner menneskerettighedsorganisationen B’Tselem volden som statsstøttet.
- Efter så mange år med en relation mellem bosætterne og den israelske stat kan vi ikke bare sige, at det er vold fra bosætterne. Det er statsvold, i en grad hvor man kan tale om en uofficiel israelsk hær, hvis opgave er at overtage palæstinensisk jord, har talsperson for B'Tselem, Dror Sadot, tidligere sagt til DR.
I en skriftlig udtalelse til DR siger de israelske sikkerhedsstyrker, IDF, at det er deres opgave at sikre sikkerheden for alle indbyggere i området og at gribe ind, hvis de overværer voldelige overfald.
- I disse tilfælde er soldaterne forpligtet til at stoppe volden og om nødvendigt forsinke eller tilbageholde de mistænkte, indtil politiet ankommer til stedet. IDF-soldater er instrueret i at handle således, skriver IDF til DR.
Mohammad Khaled oplever ikke, at der er nogen hjælp eller beskyttelse at hente hos de israelske myndigheder, når bosætterne kommer til hans landsby.
- Militæret kommer sammen med dem. De er allesammen bevæbnede, og vi har ikke noget. Hvis du løfter hænderne, skyder de dig. Du er hjælpeløs, du kan ikke forsvare dig selv, siger Mohammad Khaled.
Amerikansk fordømmelse
Volden og fordrivelsen af palæstinensere på Vestbredden er kommet i USA's søgelys.
Søndag mødtes USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, med Mahmoud Abbas, præsidenten for det palæstinensiske lederskab på den besatte Vestbred.
Her talte de to blandt andet om behovet for at stoppe ekstremistisk vold mod palæstinensere, skriver Times of Israel.
USA er “dybt bekymret over den betydelige stigning i vold mod civile palæstinensere på Vestbredden” ifølge USA’s ambassadør til FN, Linda Thomas-Greenfield.
- Vi fordømmer disse drab - og vi opfordrer Israel til at forebygge disse angreb i samarbjede med det palæstinensiske lederskab, skrev Linda Thomas-Greenfield i sidste uge på X, tidligere kendt som Twitter.
Også præsident Joe Biden har udtrykt sin bekymring over ‘ekstremistiske bosættere'.
- De angriber palæstinensere på steder, hvor de har ret til at være, sagde præsidenten i en tale onsdag.
Farvel til jorden og hjemmet
I den lille landsby Anizan Zanota på Vestbredden laster Mohammad Khaled familiens får og brænde til vinteren på ladbiler. Hans døtre, Khitam på otte og Farrah på 12, er født her, ligesom deres far. Denne dag hjælper de deres mor med at tilberede den sidste frokost i huset, inden de siger farvel.
For en uge siden dukkede bosættere igen op uden for huset. Nu er frygten for, hvad der kan ske næste gang, blevet for stor.
- Vi er alene, og de er de stærke, siger Mohammad Khaled.
Familien ved endnu ikke hvor de nu skal bo, så pigerne bliver i første omgang sendt hjem til bedsteforældre.
- Det er svært. Jeg flytter, og jeg ved, at jeg flytter til et endnu sværere liv. Livet her er svært, men jeg ved, at det er på vej til at blive endnu sværere, siger Imaan, Mohammads kone.