Antallet af døde i Gaza nærmer sig 10.000, siden Israel igangsatte sit modangreb mod Hamas for knap en måned siden.
Hospitaler, meget tæt befolkede områder og ambulancer er blevet ramt.
Det har fået repræsentanter fra FN til at fordømme Israels angreb, kalde det krigsforbrydelser og advare om risikoen for folkedrab.
Men hvad er reglerne i krig egentlig? Hvornår er der rent retligt tale om krigsforbrydelser? Hvor mange civile tab kan ét drab på en højtstående Hamas-leder retfærdiggøre? Og hvornår kan man tale om folkedrab?
Vi har spurgt Peter Vedel Kessing for at blive klogere på krigens regler.
Han er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i blandt andet krigsret.
'En meget svær balance'
Først og fremmest er der to grundlæggende præmisser eller hensyn, der er vigtige at slå fast, mener seniorforskeren.
For det første er det ikke ulovligt at føre krig - stater må gerne forsvare sig selv militært.
Og for det andet skal civile i krig beskyttes. De er ikke berettigede militære mål, og man må ikke bevidst gå efter at dræbe dem.
De regler overholdt Hamas ikke, da de angreb Israel den 7. oktober og blandt andet dræbte flere hundrede gæster på en musikfestival, konkluderer Peter Vedel Kessing.
Om noget er en krigsforbrydelse, er en afvejning af netop de to hensyn overfor hinanden.
Derfor er det i tråd med krigens regler, at Israel fører krig mod Hamas, som er på USA og EU's terrorliste. I den kamp har tusindvis af civile allerede mistet livet, og selvom det er brutalt, kan det også være i tråd med krigens love, siger Peter Vedel Kessing.
- Hvis man går efter et militært mål, men det er uundgåeligt, at civile også vil blive ramt, så kan det være lovligt. Det er det, man kalder uundgåelige følgedrab, siger han.
Men om det er tilfældet i Gaza, er langt fra enkelt at vurdere, forklarer seniorforskeren. Han vil ikke drage sine egne konklusioner - det kræver grundige undersøgelser af hvert enkelt angreb. Men han vil gerne forklare om de regler, der ligger til grund for en sådan afgørelse.
- Det er en meget svær balance, siger han.
Konvoj af ambulancer angrebet
Hvad man skal tage med i sådan en afvejning, vender vi tilbage til. Først skal vi se på én af de seneste episoder, der har ført til kritik af Israels måde at føre krig på i Gaza.
Fredag blev en konvoj af ambulancer fra blandt andet palæstinensisk Røde Halvmåne ramt i et angreb, skriver organisationen i en meddelelse på det sociale medie X. Røde Halvmåne er en søsterorganisation til Røde Kors.
I meddelelsen skriver palæstinensisk Røde Halvmåne, at 15 personer er blevet dræbt og 60 såret.
Talspersonen for de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza, Ashraf al-Qudra, sagde fredag eftermiddag, at man var i gang med at flytte hårdt sårede patienter mod Rafah-grænsen til Egypten, da angrebet ramte.
Det israelske militær har bekræftet - også på det sociale medier X - at man har angrebet en ambulance i Gaza. Men ifølge militæret blev ambulancen brugt af Hamas.
'Elastik i metermål'
Det vil være op til Den Internationale Straffedomstol i Haag at vurdere, om eksempelvis sådan et angreb med eventuelle civile følgedrab er en krigsforbrydelse eller indenfor krigens love.
Når en domstol skal vurdere, om der er tale om krigsforbrydelser spiller en række forskellige faktorer ind.
En af dem er proportionalitet.
- Israel skal godtgøre alle de angreb, de laver. De skal kunne dokumentere, at der var et lovligt militært mål, at det var vigtigt, og at antallet af civile ofre var så få som overhovedet muligt, siger Peter Vedel Kessing.
Hvor mange civile tab må én Hamas-leder koste?
- Det her er jo virkelig elastik i metermål. Det er rigtig svært at sige, så det skal man vurdere konkret. Man kan ikke sætte det på formel.
Netop proportionalitet var den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) inde på i et interview med DR fredag aften. Løkke gentog den danske regerings standpunkt om, at Israel har ret til at forsvare sig selv mod Hamas.
- Men nede bag den her terrororganisation er der jo så en civilbefolkning på to millioner mennesker, og derfor skal der både være proportionalitet og balance i det, siger han.
Når angreb i Gaza skal vurderes juridisk, vil man blandt andet se på, om det var en højtstående Hamas-leder, forklarer Peter Vedel Kessing.
- Man kan acceptere flere civile tab, hvis det er et vigtigt militært mål. Det er barske regler.
Højtstående politikere og militærfolk kan dømmes
Derudover skal man kunne bevise, at man har forsøgt "alle mulige beskyttelsesforanstaltninger" for at undgå civile drab.
I et område som Gaza er det særligt vanskeligt, fordi der bor rigtig mange mennesker på meget lidt plads. Men det gør ikke, at man så kan acceptere flere civile tab, understreger Peter Vedel Kessing.
- Det gør det meget sværere for Israel af føre krig, for krigens regler gælder stadig.
Det kan blandt andet også være derfor, at Israel har forsøgt at få civile til at forlade den nordlige del af Gaza inklusiv Gaza By, vurderer seniorforskeren.
- Man ved, at det israelske militær har procedurer, hvor militærjurister ser på hvert enkelt mål og angreb og vurderer, om det er indenfor krigens love, sådan som de fortolker dem. Det kan der jo så være forskellige fortolkninger af, siger han.
Når man så har bedt civilbefolkningen flytte sig til den sydlige del gentagne gange, har man så carte blanche til efterfølgende at gøre, hvad man vil i det område?
- Nej. Man skal stadig være forsigtig og forsøge at undgå civile tab. Det er jo ikke sikkert, at det kan lade sig gøre for alle at flytte sig, siger han.
Der skal 'rigtig meget til', før det er folkedrab
Den Internationale Straffedomstol i Haag er ifølge Peter Vedel Kessing i gang med en efterforskning af Israels angreb i Gaza, og de angreb Israel nu gennemfører i Gaza bliver inddraget i den efterforskning, fortæller han.
Kommer de frem til, at der er tale om krigsforbrydelser, vil højtstående militærledere og politikere kunne drages til ansvar og straffes med fængsel.
Det vil også være op til domstolen at vurdere, om der er tale om folkedrab.
Fredag udsendte syv menneskerettighedseksperter fra FN en fælles udtalelse, hvori de vurderer, at det snart kan være for sent at undgå folkedrab på palæstinensere.
Skal domstolen konkludere, at der er tale om et folkedrab, skal der "rigtig meget til", understreger Peter Vedel Kessing.
- Man skal kunne dokumentere, at det er intentionen at udslette en befolkningsgruppe helt. Det er meget høje krav, og det sker kun meget sjældent, at nogen bliver dømt for det, siger han.
- Det er ikke nok, at man dræber mange tusinde.
Israel har ikke underskrevet det juridiske fundament, der ligger til grund for Den Internationale Straffedomstol i Haag, men de palæstinensiske områder er omfattet af domstolen, og derfor vil Israel kunne drages til ansvar for deres handlinger der.
Du kan følge seneste udvikling i krigen mellem Israel og Hamas i DR's liveblog her.