Resumé af Ørnen afsnit 12
Spor på gerningsstedet viser, at det ikke var
Le Mabé, men en tredje person, der dræbte
Benjamin Stern. Le Mabé blev såret, men
nåede at flygte til Danmark, hvor han gemmer
sig hos en af sine gamle børne-soldater, der
nu er plejesøn hos en præstefamilie.
Le Mabé vil gøre et regnskab op med
sin gamle forretningsforbindelse, koncernchefen Aagaard.
Men da den efterlyste Le Mabé bliver observeret
på en rasteplads, bliver Aagaard også
orienteret: Hans væbner, Flindt, fra security-firmaet
SafeHouse Inc. har aflyttet Hallgrims mobil.
Selv om julen står for døren, må
hele gruppen mødes i RSA: Aflytningen er opdaget
og alle SIM-kort skal skiftes. Det står klart,
at det er dem, der har aflyttet mobilen, der har slået
Benjamin ihjel og såret Le Mabé. Sporerne
peger i retning af SafeHouse Inc., hvor også
de falske ambulancefolk var tilknyttet.
Marie har været i Congo og arbejde for Straffedomstolen,
og er rystet over de uhyrligheder, der begås
for at skaffe tantal - et grundstof, der bruges i
moderne elektronik. Derfor lækker hun oplysninger
fra en fortrolig rapport til Hallgrim: Le Mabé
og hans børnesoldater fik våben til krigsførelse
mod at skaffe tantal til multinationale selskaber,
som derfor kan dømmes som medskyldige i forbrydelser
mod mennskeheden. I rapporten nævnes Aagaard
- og ham kan Le Mabé afsløre, hvis han
lever længe nok til at komme for en domstol.
Hallgrim opsøger Aagaard - officielt for at
tilbyde ham beskyttelse mod Le Mabé, men reelt
for at vise ham, at han er i politiets søgelys.
Hallgrims besøg medfører dog en skideballe
hos Thea: Ministeren har ringet og påtalt hans
opførsel hos Aagaard, der er kendt for sine
hospitalsdonationer til Afrika.
Le Mabé og Moto passer Aagaard op i Dyrehaven
for at afpresse ham med en mappe med kompromitte-rende
fotos. Aagaard indvilger i at betale, og de aftaler
at mødes senere. Men Le Mabé aner uråd,
og sender Motos fætter af sted som sin egen
stand in. Aagaard dukker heller ikke op. Han har sendt
en lejemorder, der skyder fætteren i den tro,
at det er Le Mabé. Lejemorderen overmandes
af Moto og Le Mabé, der skyder ham.
Via sporerne på en hjulkapsel, som Ditte fandt
på rastepladsen, kommer den lokale betjent Lukas
på sporet af, hvor Le Mabé skjuler sig.
Hallgrim spiser julemiddag med Frida og sin flirtende
far, og Eigilssons opførsel vækker Hallgrims
traume om dengang faderen voldtog hans ungomskæreste.
Meldingen om Le Mabés skjulested er derfor
en kærkommen anledning til at bryde julehyggen
og rykke ud.
I præstegården spises der julemiddag,
men stemningen bliver noget anstrengt, da barnebarnet
Esther åbner et kort, der spiller ”Jingle
Bells”. Melodien vækker Motos minder om
livet som børnesoldat, og det kommer til et
opgør mellem Moto og hans gamle kommandant.
Under påskud af at være et ægtepar,
der har problemer med bilen, kommer Ditte og Lukas
ubesværet ind i præstegården og
anholder Le Mabé. Hallgrim får besked
om drabene i Dyrehaven - og på vej dertil meddeler
han Aagaard, at Le Mabé nu er anholdt, hvilket
giver den velrenommerede koncernchef noget at tænke
over...
Om afsnit 12
Kodenavn: Agamemnon
TV-Drama
|