Kriminalinspektør Halgrimm Ørn Hallgrimson,
kaldet Ørnen, er på vej hjem til Island
for at besøge moderens dødsleje, da
hans fly holdes tilbage. Der er opstået en dramatisk
situation i lufthavnen, og Hallgrim bliver sat til
at lede en intens politiaktion.
En betjent er fundet dræbt på et lufthavnstoilet,
og hans tjenestepistol er i omløb i transithallen.
Morderen har ringet og gjort politiet opmærksom
på mordet. Samtidig varslede han en flykapring
med ordet ’Jihad’.
IT-eksperten Michael kommer Ørnen til hjælp,
og via af lufthavnens overvågningskameraer kan
de se, at morderen har forladt lufthavnen efter at
have overladt pistolen til to unge arabere. De formodede
kaprere spores til et charterfly til Lanzarote. Ombord
på samme fly er også Maja, den syv-årige
datter af en af Ørnen tidligere kærester.
Alle fly holdes på jorden og der er optræk
til dramatik.
Imens er Thea Nellemann, som nyudnævnt politimester
for Rigspolitiets Særlige Afdeling for grænseoverskridende,
organiseret kriminalitet, netop ved at konstituere
sin gruppe og har bedt sin kom-mende vicepolitimester
Marie Wied komme til møde. Det er Marie noget
utilfreds med, da hun dermed har måttet overdrage
retssagen mod udlandsdanskeren Sandberg, der i hendes
fravær bliver løsladt.
Da flykaprerne bliver lokaliseret, venter aktionsstyrken
utålmodigt på at blive sat ind. Og mens
situationen spidser til, ringes Ørnen op fra
Island: Hans mor er død. Han er bevæget
men fattet og forsætter sit arbejde. Med hjælp
fra sin gamle kollega Nazim finder han ud af, at de
to arabere i flyet er et par små fisk, der er
blevet lokket i en fælde. Derfor beslutter Ørnen
at skaffe sig adgang til flyet for at redde Maja og
løse situationen uden panik.
Samtidig ankommer Marie og Frandsen fra Bagmandspolitiet
til lufthavnet under påskud af at lede efter
narko i Sandbergs fly. Den mission forhindrer, at
han kan forlade landet, før hans ankesag skal
for retten.
Men uden for lufthavnsarealet overvåger den
bevæbnede morder situationen ved Sandbergs fly.
Og da Marie og Frandsen er væk, skyder han politivagterne
og skaffer sig adgang til flyet. Efter et opgør,
hvor også Sandberg bliver skudt, stikker morderen
af sammen med en ældre mand, der var gemt i
Sandbergs fly.
Hallgrim har netop løst den tilspidsede situation
i lufthavnen, da politiet finder ud af, at linket
mellem politimordet i lufthavnen og mordet på
Sandberg er den forhenværende KGB-mand Sergej
Varsjinskij - og da er det for sent. Overvågningsfotos
fra Øresundsbroen bekræfter, at Sergej
er flygtet til Sverige sammen den ældre mand,
som politiet identificerer som Ruslands mest eftersøgte
mand, Luka Ivananovitsj Bukanov, der netop har dræbt
den russiske justitsminister.
Da det går op for Hallgrim, at jagten på
de russiske mordere bliver den første sag for
Theas nye afdeling, accepterer han det job, hun har
tilbudt ham. Sammen med Marie tager han med det samme
af sted til Sverige for at fortsætte efterforskningen.
Om afsnit 1
Kodenavn: Sisyfos
TV-Drama
|