Marie og Hallgrim er i Sverige og følger
sporet af den tredobbelte politimorder Sergej og Luka
Bukanov, der er efterlyst for mord på Ruslands
justitsminister. Sammen med svensk politi får
de lokaliseret flugtbilen, men den eksploderer, før
de når at skride til anholdelse. Dermed ender
jagten på de to russiske mordere, og Hallgrim
tager tilbage for at konstituere sin gruppe - Politiets
særlig afdeling for grænseoverskridende,
organiseret kriminalitet.
Han ansætter Frandsen fra bagmandspolitiet,
kriminalteknikeren Ditte, og på trods af Maries
modstand får han også sin gamle ven Nazim
med i gruppen, selv om Marie tidligere har suspenderet
Nazim, indtil hans sag om politivold bliver afgjort.
Netop som gruppen er samlet, tager Hallgrim af sted
til sin mors begravelse, men stoppes af et pludseligt
hjerteanfald. Han kommer sig og forlader hospitalet,
men når heller ikke denne gang hjem til Island.
Han og holdet genoptager i stedet efterforskningen,
da DNA-profiler fra den eksploderede bil viser, at
det ikke var Sergej og Luka, der sad i den.
Forbindelsen mellem Sergej og den dræbte betjent
viser sig at være Charlotte Dalbye, der er moster
til betjentens kone og Sergejs ex-kæreste fra
hans tid som kulturattache på den sovjetiske
ambassade i København. Frandsen iværksætter
en aflytning af Charlottes hjem og telefon, og derved
sporer Michael Sergej til den svenske ø, Tjörn,
hvor jagten på de to forbrydere optrappes.
Sergej og Luka har opholdt sig i et sommerhus på
øen og er netop ved at flygte, da Nazim og
Hallgrim ankommer. Sergej truer med at skyde Hallgrim,
men Nazim redder sin ven ved at overmande Sergej,
der anholdes. Ditte finder spor i sommerhuset, der
tyder på, at Luka nu er på vej gennem
Øresund på coasteren Poseidon, der har
kurs mod internationalt farvand.
Thea gør klar til at anholde Luka ved en storstilet
helikopteraktion. Hun opsøges dog af justitsministeren,
der vil have aktionen bremset, fordi hun er bange
for de sikkerhedspolitiske følger af at have
Luka siddende i dansk fængsel uden at kunne
udlevere ham til en ventende dødsstraf i Rusland.
Denne magtkamp viser sig at være overflødig,
da liget af Luka findes tæt på det sted,
hvor Sergej blev anholdt. Han har skudt sig selv.
Hallgrim afhører Sergej på den svenske
politistation, og han tilstår sine forbrydelser.
Han er helt følelseskold under afhøringen
og angrer ikke sine gerninger.
Mens Politiet Særlige Afdeling holder åbningsreception,
overføres Sergej til Danmark under Holsøes
bevogtning. Undervejs bliver patruljevognen passet
op af bevæbnede mænd på motorcykel,
og efter en vellykket befrielsesaktion er Sergej atter
på fri fod…
Om afsnit 2
Kodenavn: Sisyfos
TV-Drama
|