Den britiske premierminister Theresa May holder af at vandre i bjerge. Gerne i de høje og stejle alper, som hun i sommer forcerede med ægtemanden Phillip ved sin side.
Og der bliver brug for masser af den slags stamina, når May i eftermiddag træder op på en talerstol i den italienske by Firenze, for det hun skal levere virker som et næsten urimeligt højt bjerg at bestige. Selv i hjemmekontoret i Downing Street 10 kalder man opgaven i dag for afgørende og udfordrende.
Theresa May skal levere en klar strategi for, hvordan fremtiden med det øvrige Europa skal se ud for briterne, når de forlader EU.
Hun skal vel at mærke gøre det på en måde, der virker så indtagende for de øvrige 27 EU-lande, at de noget humpende forhandlinger om EU-skilsmissen får ny vitalitet.
De tre store spørgsmål
Fra EU's side insisterer man på, som har gjort fra begyndelsen, at få forhandlet tre afgørende områder på plads inden man kan gå videre. Hvad skal det koste for briterne at forlade fællesskabet, hvordan skabes der retssikkerhed for de EU-borgere, som bor og arbejder i Storbritannien, og endelig hvordan skal man få landegrænsen mellem Irland og Nordirland til at fungere gnidningsfrit. Den grænse bliver nemlig i fremtiden også landegrænse mellem EU og Storbritannien.
Briterne har stadig ingen klar holdning til især det første af spørgsmålene: Hvor meget skal det koste for briterne at sige farvel til fællesskabet. EU hævder at regnestykket er ret ligetil, nemlig at Storbritannien skal betale for de forpligtelser, man har været med til at indgå.
Det gælder de budgetaftaler man har lavet, som kan løbe i årevis, også efter briterne har forladt EU i foråret 2019, de konkrete enkelte aftaler om alt fra forskning til udviklingsstøtte og alt muligt andet. Et stort indviklet regnestykke, som man dog kan lave efter nogle juridiske principper, som man siger i EU - beløb på mellem 60 og 80 milliarder euro har været nævnt.
Noget tyder på, at May vil forsøge at komme EU i møde med et meget mindre beløb, men uanset hvad, så bliver det overordentligt vanskeligt at overbevise de øvrige EU-ledere og EU forhandlerne om at man seriøst vil videre, hvis ikke der kommer konkrete tilbud på bordet.
Hjemmepublikums reaktion
Det leder lige over i Mays anden store udfordring i eftermiddag: Hun skal sælge talen til det hjemlige publikum i Storbritannien.
Her diskuterer man stadig på livet løs, hvad det egentlig var man stemte om ved folkeafstemningen sidste år. For hvad betyder det egentlig at forlade EU?
Skal man så helt forlade det indre marked, hvad med toldunionen, hvad med politisamarbejdet, hvad med luftsamarbejdet og hvad med alle de andre tusindvis af ting, som EU og briterne har været sammen om i de seneste godt 40 år.
Masser af spørgsmål, som besvares meget forskelligt alt efter, hvem man spørger hjemme i parlamentet i Westminister. Ja, de besvares faktisk også meget forskelligt, alt efter hvem man spørger i Mays regering.
Flere prominente ministre, blandt andre udenrigsminister Boris Johnson, har sagt, at man dybest set ikke mener, EU skal have en eneste euro. Et budskab, som befolkningen, måske ikke så underligt, har haft temmelig let ved at tage til sig.
Når selv landets udenrigsminister siger, at man skal tage alle de mange penge, man hver uge sender til Bruxelles og i stedet bruge dem på det lidende britiske sundhedsvæsen, så er det et argument, folk kan forstå.
Så når Theresa May i dag skal forsøge at komme EU-forhandlerne lidt i møde, og det er nødvendigt, hvis forhandlingerne skal videre, så risikerer hun, at dommen hjemmefra vil være, at hun sælger ud, har tabt og ikke står fast på det, hun tidligere har sagt.
Hun vil blive kaldt alt muligt mindre pænt i den stærkt EU-kritiske tabloidpresse, og blandt en del konservative kommentatorer vil det igen blive en anledning til at slå fast, hvor fuldkommen uduelig Theresa May er som landets leder.
Stadig ved roret?
Det fører så over i den tredje af premierministerens udfordringer i eftermiddag: Hun skal bevise, at hun stadig har kontrol over regeringen.
Det har været næsten bizart at bevæge sig rundt i de politiske cirkler i London i løbet af de seneste måneder. Når man har stillet selv konservative parlamentsmedlemmer spørgsmålet, hvem det egentlig er, der bestemmer i regeringen, så har svaret oftest lydt: Det ved jeg ikke. Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er, at det ikke er Theresa May.
Hele magtkampen begyndte naturligvis efter Mays katastrofale valg, hvor de Konservative tabte flertallet i parlamentet.
Siden da har det i visse uger virket som om finansminister Phillip Hamond bar førertrøjen, så har EU-forhandler Davis Davies pludselig haft en god uge eller også har det på tidspunkter virket som om den ambitiøse indenrigsminister Amber Rudd havde manøvreret sig hen et sted, hvor hun trak i de afgørende tråde.
Så det var næsten ikke overraskende at udenrigsminister Boris Johnson måske følte sig lidt forbigået og for præcis en uge siden offentliggjorde en omfattende artikel i avisen The Telegraph, hvori han redegjorde for hvordan Brexit skulle se ud. En artikel som dybest set besvarede de samme spørgsmål, som May skal redegøre for i eftermiddag.
Det var også en artikel, der direkte modsagde en del af de ting, regeringen har arbejdet hen imod de seneste måneder, og da Boris Johnson af den lettere måbende presse blev spurgt, om han havde drøftet artiklen med premierministeren inden den blev offentliggjort, var svaret nej.
Udenrigsministeren havde ikke delagtiggjort premierministeren i sine tanker om Brexit - heller ikke selv om den blev offentliggjort blot en uge inden May altså skal tale om det selv samme emne i en tale, der har været annonceret i månedsvis.
Den upopulære tjans
Slagsmålet og uenigheden var total, og det fik en presset Theresa May til at understrege, at det skam var hende, der bestemte. Sjældent et godt tegn, når en premierminister stampende i gulvet skal understrege, hvem, der sætter kursen.
Foreløbigt er Theresa Mays redning at ingen andre vil have hendes job lige nu.
Kampen om magten i det konservative parti og dermed Storbritannien må vente lidt, fordi ingen har lyst til at stå med ansvaret for den aftale med EU, som uanset hvad får svært ved at leve op til det, man har lovet befolkningen. Ingen har lyst til i eftermiddag at være Theresa May.
Theresa May vil i eftermiddag tale om et dybt og særligt forhold mellem Briterne og resten af Europa. Hun vil givetvis tale om historie - hvorfor ellers den lidt mærkelig placering i Firenze, men de øvrige ledere i EU-landene vil lytte efter indrømmelser og konkrete tilnærmelser.
Hun vil tale om penge, og hjemme i de britiske byer vil kritikerne sidde parat til at spidde hende over hver en euro, hun anerkender, skal sendes til EU. Hun vil kigge på sine ledende ministre, der vil sidde på forreste række i eftermiddag – og hun vil vide, at de alle blot venter på, at hun er væk.
Eller også leverer Theresa May i eftermiddag et mindre mirakel, som for alvor driver processen frem, skaber respekt blandt borgere og politikere i Storbritannien og gør os skeptiske kommentatorer til skamme
Hvis det er tilfældet skal hun droppe vandreturene i alperne. Så vil Himalaya være meget mere passende.