Mange kender nok følelsen af at komme tilbage fra ferie og føle, at det hele kan virke lidt tungt og overvældende. Ingen kan bebrejde den britiske premierminister, Theresa May, hvis hun også i dag i Downing Street 10 sidder med den følelse.
Hun og manden Phillip har tilbragt sommerferien i alpelandet Schweiz med at trave op og ned af bjerge. I mellemtiden har der været uro på Mays politiske hjemmebane.
Hendes regerings ministre har udvist en udpræget grad af uenighed. Midtersøgende konservative parlamentsmedlemmer har truet med at danne en nyt parti, og aviserne diskuterer ivrigt, hvem der skal afløse May på posten som premierminister.
Samtidig ser den britiske økonomi nu for alvor ud til at blive ramt af de problemer, som Brexit ifølge eksperterne ville være konsekvensen af folkets beslutning om at forlade EU.
Den eneste gode nyhed for May på denne første arbejdsdag efter ferien er egentlig, at det fra nu af egentlig kun kan gå fremad - med mindre hun helt må opgive at få styr på partiet og regeringen og overlade styringen og ledelsen af Storbritannien til en anden.
Der er især to opgaver, som May skal have styr på, hvis hun skal gøre sig håb om at overleve som partileder og premierminister.
1. Rollen som leder skal genindtages
Først og fremmest skal May forsøge at genvinde sin lederrolle - både af regeringen og af partiet.
Men det sidste er en forudsætning for det første, og derfor vil hun ifølge avisen The Telegraph komme med en uforbeholden undskyldning for sin håndtering af valgkampen og valgresultatet, når Det Konservative Parti holder sin årlige konference til oktober.
Her vil hun ifølge avisen forklare, at hun er blevet klogere, at partimedlemmerne skal inddrages mere, og at hun vil gå det nye politiske år i møde med langt større åbenhed og langt mere lyttende.
Men undskyldninger er farlige i politik, og May risikerer, at hele konferencen vil blive domineret af en leder, der har travlt med at tale om alt det skidt, hun har forårsaget.
Får hun ikke igen de menige konservative ombord, så er det vanskeligt at se, at hun kan holde styr på en meget splittet og krigsparat regering.
Knivene bliver slebet, og alliancer bliver udtænkt, som en ekspert forleden sagde til tv-stationen SKY.
2. Brexit-forhandlingerne skal under kontrol
Dernæst venter opgaven med at få styr på de Brexit-forhandlinger, der skal føre Storbritannien endeligt ud af EU i foråret 2019.
Det lyder vanskeligt – og det er det også. Uhyre kompliceret endda. De britiske politiske ledere har i den grad forsimplet de politiske forhandlinger overfor befolkningen og næsten solgt det, som om man var i gang med at melde sig ud af en grundejerforening: Hvor svært kan det egentlig være?
Svaret? Meget, meget svært.
Der er nemlig tusinder og atter tusinder af love og områder, der skal forhandles på plads, og selv om det er oplagt, at man som land sagtens kan eksistere uden for EU, så er processen med at forlade et fællesskab efter næsten 40 års tæt samarbejde særdeles vanskelig.
Udfordringerne er mange, men lige nu virker den næsten vanskeligste opgave at finde ud af, hvad det egentlig er, briterne vil.
EU's chef-forhandler, Michel Barnier, kan tilsyneladende ikke finde ud af det. Og den britiske regering siger noget nyt næsten hver dag. Nu har man lovet konkrete bud på to vanskelige områder: Grænsedragningen i Irland/Nordirland og det fremtidige toldsamarbejde - et forslag til det sidstnævnte er Brexit-minister David Davis kommet med i dag.
Lidt lidt, vil nogen sige. Og lidt sent, vil andre tilføje.
Theresa May har konstant solgt sig selv som den leder, der kan få en god aftale til briterne - som en cool lady, der med hendes egne ord ville vise sig at være ”en meget besværlig dame” overfor EU's forhandlere.
Lige nu er hun ikke særlig cool – og for EU fremstår hun nok mere forvirret og ukonkret end egentlig besværlig. Hvis ikke det ændrer sig i løbet af ganske kort tid, så kan hun og Phillip få endog rigtig meget tid til at vandre rundt i bakker og bjerge.