I dag er det præcis en måned siden, at en historisk høring fandt sted i Haag.
Mens store dele af verdens øjne var rettet mod den imponerende sal i den hollandske by, løftede Den Internationale Domstol, ICJ, sløret for, hvorvidt man har fundet tegn på, at Israel begår folkedrab i Gaza - en beskyldning, som Israel afviser på det kraftigste.
Her bekendtgjorde domstolen, at man anså flere af beskyldningerne for at være plausible, og Israel blev pålagt at gøre, hvad der står i deres magt for at undgå handlinger, der kan føre til folkedrab.
Nu er det tid til, at Israel vender tilbage til FN's øverste domstol med en statusrapport.
Men hvordan går det med at få livsnødvendig hjælp ind i Gaza?
Det kigger vi nærmere på her.
Ngo'er: Situationen er blevet forværret
Fødevaresituationen i Gazastriben er blevet forværret, siden Den Internationale Domstol for en måned siden krævede, at Israel tog alle nødvendige skridt for at forbedre den humanitære situation i Gazastriben.
Det viser tal fra UNRWA, der er FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, og som monitorerer nødhjælpen til Gaza.
I måneden op til, at ICJ fremsatte sine krav til Israel den 26. januar, kom der 3.082 lastbiler med mad ind i Gaza. Efterfølgende er antallet af lastbiler med mad faldet.
Fra den 26. januar og frem til i går havde 1.932 lastbiler med fødevarer som mel, kylling og dadler krydset grænsen ind til Gazastriben.
Flere ngo'er kan nikke genkendende til, at fødevaresituationen er blevet forværret i den måned, hvor Israel var blevet pålagt at forbedre den.
Det skyldes blandt andet, at den israelske hær, IDF, i flere tilfælde har nægtet nødhjælpen adgang - eksempelvis til den nordlige del af Gazastriben, siger Jens Lærke, der er talsmand for FN's humanitære agentur, OCHA.
- Vi er blevet nægtet adgang konvoj, efter konvoj, efter konvoj af de israelske myndigheder siden januar. Og det er fortsat i februar, siger Jens Lærke.
Jens Lærke ønsker ikke at forholde sig til, om Israel har levet op til Den Internationale Domstols krav.
Men hos ngo'en Oxfam er meldingen klar: Israel lever ikke op til de forpligtelser.
- Når Israel fortsætter med bombardementer og blokerer for nødhjælp, er der klart risiko for, at der begås folkedrab i Gaza, lyder det fra Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark i en skriftlig kommentar.
- ICJ-dommen sagde tydeligt, at Israel skulle gøre alt, hvad det kunne for at undgå folkedrab. Det har landet ikke levet op til.
For lidt nødhjælp kommer ind
Røde Kors er også en af de organisationer, der har peget på store udfordringer med at få lov til at sende nødhjælp ind i Gaza.
I sidste måned kunne Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, blandt andet fortælle, at det i gennemsnit tog 11 dage - og i nogle tilfælde helt op til 34 dage - at få en lastbil med nødhjælp igennem de mange sikkerhedstjek i Israel og Egypten.
Dengang havde han netop besøgt Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza, hvorfra nødhjælpen bliver distribueret, hvor han oplevede, hvordan afvist nødhjælp hobede sig op. Herunder legetøj i trækasser, teltpløkker og generatorer, der ikke måtte komme ind.
Her en måned efter ICJ's krav til Israel lyder meldingen fra Røde Kors, at situationen for langt de fleste civile er blevet forværret.
- Vi må konstatere, at selvom der kommer nødhjælp ind, så er det ikke nok, lyder det fra Bjarke Skaaning, der er katastrofechef i Dansk Røde Kors.
Det skyldes, at der ikke er en aftale mellem krigens parter, siger han.
- Krigens parter har et ansvar for, at nødhjælpsarbejdere bliver beskyttet, siger Bjarke Skaaning og tilføjer:
- Det er Israel som besættelsesmagt, der har et ansvar for at befolkningen får nødhjælp. Hvis de ikke lader os komme ind, kan vi ikke levere den nødhjælp ud.
Også Unicef oplever, at der er mindre adgang - især til den nordlige del af Gazastriben.
- Situationen er gået fra slem til værre. Der kommer mindre nødhjælp ind, og det er forbundet med stor fare at distribuere nødhjælpen, siger Susanne Dahl, der er generalsekretær i Unicef Danmark.
Konvojer er blevet angrebet
Problemerne med nødhjælpen til Gaza begrænser sig ikke til forhindringerne i forhold til at få hjælpen ind. Der er også en række udfordringer med den hjælp, der rent faktisk kommer ind i Gazastriben.
Herunder at de er blevet angrebet af den israelske hær.
Det skete blandt andet den 5. februar, da en planlagt FN-konvoj med kurs mod det nordlige Gaza, lyder det fra FN.
Her blev en ventende lastbil beskudt ved et IDF-checkpoint, beretter CNN. Her lyder meldingen, at ingen kom til skade, men meget af lastbilens indhold - mel - blev ødelagt.
IDF har meddelt, at man ville undersøge sagen, men har ikke svaret på talrige henvendelser, lyder det fra CNN.
Der har også været flere eksempler på, at konvojer med nødhjælp er blevet bestormet af desperate indbyggere i Gaza.
Herunder i december, hvor en lastbil med vand blev stormet i Rafah. Videoen er fra en lokal fotograf i Gaza, som vi har fået til at optage for os i Gaza. Siden krigens begyndelse har DR forsøgt at få adgang til Gaza, men har endnu ikke fået tilladelse af det israelske militær.
Fødevarekrisen er særlig slem i det nordlige Gaza, hvor der ikke er meget viden om, hvordan det står til.
- Vi ved ikke, om folk i det nordlige Gaza overlever. Vi har i meget lang tid ikke haft mulighed for at køre ind i det nordlige Gaza og lave en ordentlig vurdering af, hvor mange der er tilbage, og hvilken nødhjælp de har behov for, siger Jens Lærke - talsmand for OCHA.
OCHA har dog haft mulighed for at sende nødhjælpseksperter til det nordlige Gaza for at vurdere situationen.
- Det, de kommer tilbage og fortæller, er katastrofalt. Der er absolut ingen adgang til rent drikkevand. Der er næsten ingen mad. Vi hører om folk, der finder vilde planter og ukrudt, og koger det, og om folk, der forsøger at omdanne dyrefoder til menneskelig ernæring, fortæller Jens Lærke.
Sulten og desperationen for at få noget at spise får nu flere palæstinensere til at ty til planten katost:
I sidste uge meddelte FN, at man sætter leveringen af nødhjælp til det nordlige Gaza på pause, selv om hvert sjette barn under to år lige nu er truet på livet af akut underernæring.
Det skyldes ifølge WFP "fuldstændig kaos og vold på grund af kollapset af den civile orden" i Gaza, der altså nu har fået WFP til at sætte det helt på pause.
- Vi ved, at det betyder, at situationen vil forværres yderligere, og at flere mennesker risikerer at dø af sult.
- WFP er dybt engageret i hurtigst muligt at nå ud til desperate mennesker i hele Gaza, men sikkerheden for at levere kritisk fødevarehjælp - og for de mennesker, der modtager den - skal sikres, lød det i en skriftlig meddelelse fra WFP.
Nødhjælp sælges til overpris
Også Bjarke Skaaning - katastrofechef i Dansk Røde Kors - beskriver situationen i Gaza som værende af sådan en art, at der ikke længere er lov og orden.
- Det er en krigszone, og det er det i hele Gaza, hvor civilbefolkningen bliver tvunget til at forsøge at skaffe sig, det man kan.
- Det vil sige, at vi ofte ikke kan organisere en nødhjælpsuddeling.
De fleste lastbiler, der kommer ind i Gazastriben, bliver kørt til steder, hvor mange civile befinder sig - eksempelvis til en skole eller et hospital.
- Der er flere tusinde mennesker, og så deler man direkte ud fra lastbilen. Problemet ved det er, at de, som får hjælpen, ofte er de stærkeste. Hvis man er kvinde, der har to børn, og man er alene, så står man bagerst i køen, fortæller Bjarke Skaaning.
Også Mohammad Abu Rjila oplever problemer med nødhjælpen.
Han er grundlægger af frivilligorganisationen Shabab Gaza, som er en nødhjælpsorganisation i byen Rafah, som dagligt uddeler mad til over 1.200 mennesker.
Han oplever, at nogen rager nødhjælpen til sig i store mængder og sælger det på markedet til en høj pris.
- I starten købte vi maden på markedet til en fornuftig pris. Men efterhånden som krigen fortsatte, og angrebene blev intensiveret, blev det sværere at få fingrene i maden. Så kunne man for eksempel ikke få ris, fortæller Mohammad Abu Rjila, som oplever, at der er noget, som ikke stemmer.
- Ja, nogle sælger enkelte nødhjælpspakker, men når jeg ser én med 100-200 nødhjælpspakker stablet op, så vidner det om korruption, siger han.
Mohammad Abu Rjila må sørge for at tænke over portionerne, hvis der skal være mad til flere trængende palæstinensere:
Det israelske krigskabinet, der blev stiftet efter den 7. oktober 2023, godkendte i aftes en plan om at yde "humanitær bistand til Gazastriben på en måde, som vil forhindre den plyndring, der har fundet sted i den nordlige del af Gazastriben og andre områder", siger premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge flere israelske medier.
Kabinettet blev også præsenteret for en evakueringsplan for de civile i kampområder i Gazastriben. Den plan kommer, samtidig med at der er blevet varslet en israelsk offensiv i Rafah.
Detaljerne i den evakueringsplan, som kabinettet diskuterede i går, er stadig ukendte, skriver mediet Al-Jazeera.
Israels plan for en militær offensiv mod Hamas i Rafah, hvor næsten 1,5 millioner civile er samlet efter at have søgt tilflugt fra bombardementerne andre steder i Gaza, har mødt international kritik.