|
Nu sker der noget i sagen om den danske fange på Guantanamo-basen på Cuba, som blev fanget i Afghanistan i 2001.
Det Udenrigspolitiske Nævn har besluttet, at Danmark sender en delegation til Washington og den amerikanske Guantanamo-base på Cuba for at få en afklaring på, hvad der skal ske med den danske fangen.
Det sker samtidig med, at USA's ambassadør for krigsforbrydelsesspørgsmål, Pierre-Richard Prosper, på mandag kommer til Danmark for at drøfte fangens fremtid.
- Det rykker naturligvis både, at han kommer til Danmark, og at vi tager til USA. Men jeg indrømmer da, at det endnu ikke har rykket for nogen af de andre fanger på basen. Men vi kan ikke gøre andet end at fastholde presset for at få en klarhed over situationen - og for at få en afslutning på sagen, siger udenrigsminister Per Stig Møller.
|
|
| |