- Tag den bedste spiller fra Polen og den bedste fra Danmark. Polakken vil være bedre. Tag så de fem bedste fra Polen og de fem bedste fra Danmark, siger Michal Szaclowski og fortsætter:
- Dem fra Polen vil stadig være bedst, og de 10 bedste på det polske landshold vil også være bedre end de 10 bedste danskere, siger journalisten fra dagbladet Gazeta Wyborcza.
- Men hvis du tager de 20 bedste danske spillere og sammenligner med de 20 bedste polske, så vil danskerne være bedst, siger den polske reporter, der referer en samtale, han havde med en assistent på det polske landshold forud for kampen mod Danmark i aften.
Har kostet talenter
Polen har 11 spillere, og de er altså gode. Resten af truppen er nærmest ikke værdige til at spille på landsholdet, og hvis landstræner Adam Nawalka kunne, ville han kun udtage 16 polakker. For flere er der ikke, der har niveauet, mener Michal Szaclowski.
Den holdning handler om den sårbarhed, der kan opstå, hvis en spiller bliver skadet. Den handler om, at træner Nawalka stort set altid spiller med de samme 11, hvilket kostede i 2-2-kampen mod Kasakhstan, hvor han ikke ændrede noget på trods af nødvendigheden af et sejrsmål.
Og den handler om, at de polske klubber og det polske fodbold-forbund siden kommunismens fald i 1989 ikke har formået at opbygge et dueligt udviklingsprogram for unge fodboldspillere, hvilket har kostet på talentsiden.
- Dengang var fodbold det sidste, folk tænkte på. Der var ingen, der tænkte på at udvikle ungdommen. Der var alvorligere problemer, som Michal Szaclowski siger.
Men det handler også om polsk pessimisme og tungsind. I lige linje fra Warszawas melankolske bysbarn, Frédérik Chopin, og en historisk funderet offermentalitet til noget konkret som det kontinuerlige regnvejr. En mentalitet indfanget i en typisk polsk joke:
En pessimist og en optimist møder hinanden. Pessimisten siger: ”Tingene er så slemme, så rædselsfulde, at det ikke kan blive værre”, hvortil optimisten svarer: ”Bare rolig, min ven, jo de kan, meget værre.”
Spørgsmålet er, om polakkerne overhovedet har grund til at dyrke den form for pessimisme, når det handler om landsholdet? Et landshold, der tæller navne som Bayerns verdensstjerne Robert Lewandowski, Napoli-bomber Arkadiusz Milik, PSG-arkitekt Grzegorz Krychowiak, Wolfsburg-kanten Jakub Blaszcykowski og adskillige andre toneangivende spillere.
Det er præcis disse modsætninger mellem optimistisk selvtillid og pessimistisk nedvurdering, polakkerne kæmper med. Nok er Robert Lewandowski en stjerne, men Zbigniew Boniek vandt altså både CL for Juventus og bronze ved VM i 1982, ligesom Polen vandt VM-bronze i 1974, og derfor er Boniek stadig det største ikon i Polen.
Flot EM
Men den nuværende generation af polske spillere banker seriøst på til den evighed, som 1970’- og 80’er-holdet lige nu befolker. Men de er endnu ikke gået ind ad den definerende dør.
Polen blev eksempelvis betragtet som outsidere til EM-titlen ved sommerens EM i Frankrig, og holdet nåede kvartfinalen, hvor de tabte på straffesparkskonkurrence til Portugal.
- Den slutrunde rykkede virkelig noget i befolkningen, siger Michal Szaclowski fra Gazeta Wyborcza og fortsætter:
- Det var fuldstændigt ’crazy’ her i Polen efter EM. Da holdet trænede første gang efter slutrunden, var der 2000 tilskuere til deres træning. Man ville, som man plejer, lukke træningen efter 15 minutter, men man måtte afholde hele træningen åben, siger han.
- På hotellet, hvor spillerne boede, var alt kaos. I Polen kan alle ellers bare gå ind på spiller-hotellet, det har aldrig været et problem tidligere, men man måtte lukke hotellet for udefra kommende, fordi alle ville derind. Man var slet ikke forberedt på alt det her, siger journalisten og peger på, at især mange børn og unge ville hylde deres helte.
Lidelseshistorier
Ud over den høje individuelle kvalitet hos de polske spillere, favner de også den slags lidelseshistorier, som polakkerne identificerer sig med. Stof, som helte er gjort af.
Da Krzysztof Maczynski for 10 år siden blev skadet og endnu ikke havde skrevet kontrakt med Wisla Krakow, måtte han arbejde med at laste lastbiler, sætte varer op i en butik og knokle på et stålværk, hvor han blandede cement for at overleve.
Jakub Blaszczykowski så som 11-årig sin far slå sin mor ihjel, Robert Lewandowski mistede sin far og mentor i en ung alder, og Kamil Glik mistede sin far til alkoholisme, mens han som barn selv var ved at dø af meningitis.
Disse historier har bidraget til fortællingen om heltene mod alle odds. En gylden generation af talenter uden grænser. En tiltrængt ny fodboldfortælling, der kan afløse bronze-epoken fra den rød-støvede kommunist-tid.
Den fortælling kunne bestå af succes ved VM i Rusland i 2018. Men så spillede det polske hold 2-2 i den første kamp mod Kasakhstan på udebane i den første VM-kvalifikationskamp.
- Derfor er stemningen ikke den bedste, og følelsen er, at hvis man taber til Danmark, så er VM væk. Og det er et problem, for spørgsmålet er, hvor mange af disse spillere, der stadig er aktive ved næste VM i 2022? Det kan betyde, at denne generation vil blive husket for ikke at have vundet noget, selv om de havde potentialet til det, siger Michal Szaclowski.
Ingen fejl
På pressemødet forud for kampen mod Danmark på PGE Narodowy Stadium i Warszawa blev landstræner Adam Nawalka spurgt til den dårlige indsats mod Kasakhstan og konsekvenserne.
- Vi slap koncentrationen og har analyseret de fejl, vi lavede i den kamp. Vi er et andet sted nu, og vi er klar til Danmark, sagde han, mens angriber Arkadiusz Milik var mere skarp.
- Fejl? Jeg ved ikke, hvad I mener. Jeg synes ikke, vi lavede fejl mod Kasakhstan. Det vigtige er, at vi nu er velforberedte og koncentrerede mod Danmark, hvor vi spiller foran vores eget publikum, hvor vi har det bedst, sagde han på pressemødet.
Hvorefter han fortalte om en euforisk optimisme på holdet med et så hjerteligt grin, at hele pressekorpset i salen grinede med. Men hvor der er håbefuldt lys, er der polsk mørke.
Problemer
Milik udgør nemlig også et problem. For mens han bomber mål ind for Napoli, har han ikke scoret for landsholdet i fem kampe. Et problem, der har sat sig mentalt i angriberen, når han trækker i den rød-hvide trøje, lyder vurderingen i Polen.
Endnu et problem, den polske presse hiver frem fra mørket. Et mørke, hvor man i øvrigt også beskæftiger sig med, at den største klubkamp i det 21. århundrede på polsk jord skal spilles uden tilskuere. Legia Warszawa skal spille på et tomt stadion på grund af tilskueruroligheder, når Real Madrid kommer på besøg i Champions League,
Og i øvrigt lover man regn i morgen i Warszawa, når kampen mellem Polen og Danmark fløjtes i gang klokken 20.45.