Hans rullende kontor er denne aften en hvid Audi A4.
Hans egen Volvo er på værksted, men lånebilen er nu heller ikke så værst. Det er vigtigt for DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, eftersom han bruger meget af sin tid i en bil.
I sine første tre-seks måneder som direktør kørte han 35.000 km og 120.000 km på knapt tre år. Ud til lokalunionerne, ud for at synliggøre sig selv og sine visioner og for at menneskeliggøre det nye DBU. En nødvendighed efter samme ledelse i årtier i dansk fodbold hovedorgan.
Travlheden er ikke aftaget her tre år efter, og derfor er det nærmest passende, at DR møder Claus Bretton-Meyer i hans bil, på en køretur fra DBU til hans hjem i Rungsted, ca. 33 km, 45 minutter på E47 mod Helsingør og Hørsholm Kongevej.
For spørgsmålet er, om Claus Bretton-Meyer har kørt kilometer nok? Om hans projekt og visioner er blevet synlige nok? Om han har opnået nok i sine tre år i spidsen?
Klassisk og jazz
Til marts har han siddet i direktørstolen i tre år. Tre år præget af sportslig nedgang for A-landsholdet, nedgang for kvindelige medlemmer, overenskomstkonflikter med landsholdsspillerne, ballade omkring Morten Olsens afsked, fyringer i DBU, en Michael Laudrup-tvist, bashing i medierne, sammenstød mellem moderne ledelse og traditioner.
Claus Bretton-Meyer drejer ud fra parkeringspladsen ved DBU’s hovedkvarter i Brøndby.
Hvis han havde været alene i bilen havde klassisk musik fyldt den. Eller Baker Brothers og David Sanborn.
Bretton-Meyer fortæller på vej ud til motorvejen om sin kærlighed til jazz-inspireret funk, om sin katolske tro, om sin datter, der har været syg og indlagt, men som har det godt nu, og om sine mange telefonsamtaler i bilen, blandt andet med forældre, der vil høre, hvordan deres børn bliver landsholdsspillere.
Og om det motto, hans liv og arbejdsliv er centreret omkring, "semper ardens", brændende i troen.
Hvordan har forventningerne, du havde til jobbet, svaret til den virkelighed, du har mødt i dine første tre år?
- Da jeg tog jobbet, var jeg klar over, at der var stor forskel på det private erhvervsliv og så organisationslivet. På den ene side havde jeg store forventninger, på den anden side ville der være en lang række ting, jeg ville blive mødt med, som ville være anderledes.
- Med en DBU-kultur, som på daværende tidspunkt var 125 år gammel, var der ting, jeg skulle lære og forstå, og ting, vi skulle ændre. Jeg er blevet bekræftet i, at dansk fodbold er en kompleks størrelse, både i kraft af interessen, men også på grund af den brede sammensætning.
Hvad er du blevet klogere på i løbet af de tre år?
- Der er ingen tvivl om, at jeg har lært meget i denne periode. Jeg skal forsøge at gøre folk tilfredse i alle mulige afskygninger i dette komplekse system. Det er en kompleksitet, som har været en svær størrelse, siger han.
https://twitter.com/CBMNoel/status/566858395157024769
- Der er mange fine balancer og mange afvejninger at tage hensyn til. Når man træder ind i en kultur, der har dén alder, så var jeg klar over, at når jeg nu satte nye ting i gang, ville det skubbe til nogle af de mange balancer. Og det har det også gjort.
- Det, man skal have respekt for, hvilket jeg løbende har lært, er, at der er nogle stærke traditioner i dansk fodbold. Dem skal vi respektere og holde fast i, og så er der forhold, vi er nødt til at skubbe til og udvikle langsomt, siger han.
Huller i osten
Claus Bretton-Meyer fletter ind på motorvejen, holder konsekvent fartgrænserne og virker ikke generet af den tætte trafik.
Med respekt for de traditioner, gik du så alt for hårdt frem i starten af din tid i DBU? Du fyrede Lars Berendt, fyrede en del medarbejdere i DBU, kom på kant med Morten Olsen og kom med markante udtalelser. Var det en fejl?
- Det er mange ting, du nævner, og der er ikke årsagssammenhæng imellem dem. Det smukke ved DBU er, at der er så stor interesse. Det er super-positivt, siger Bretton-Meyer.
- Men så er der så få medier, der har en tendens til at fokusere på hullerne i osten. Det er en præmis, jeg forstår, og som jeg anerkender. Men samlet set kunne jeg tænke mig, at balancen mellem hullerne i osten og alt det gode, som vi dagligt gør, er mere balanceret, siger Claus Bretton-Meyer.
- Hele situationen omkring Berendt handlede for mig ikke om Berendt som individ. Det handlede om et organisatorisk udtryk. I min tid som TV2-direktør hørte jeg journalisterne tale om deres opfattelse af DBU, og derfor var det min vurdering, at der var et behov for at få et andet udtryk for kommunikationen.
- Angående fyringerne, så kunne jeg ikke lave et ’turn-around’ på økonomien uden at lave strukturelle forandringer. Kom de for hurtigt eller for langsomt? De var i hvert fald nødvendige, og når man hiver et plaster af, gør det ondt.
Respekt for Olsen
Endnu et eksempel: Det virkede som et bevidst brud med det gamle DBU, da Morten Olsen efter nogens mening blev frosset ud af DBU-toppen?
- Der var ingen intention omkring det, du siger dér. Der er ingen sammenhæng, siger DBU-direktøren.
- Jeg har stor, stor respekt for Morten og alt dét, han har gjort for dansk fodbold. Vi har haft gode diskussioner om stort og småt, og der har været ting, vi har været enige om, og ting, vi har set forskelligt på, som det er mellem alle mennesker, siger han kortfattet om Olsen
- Jeg vil gerne slå fast, at dette er jo ikke en ’one man-mission’. Ting, jeg har sat i gang, er ting, som man fra bestyrelsens side har ønsket. Hvis man tror, at jeg gør alting på eget initiativ, er det ikke virkeligheden. Der er i alle organisationer og kulturer en måde at se tingene på, og når man justerer, så er der nogen, der føler noget. Og det forstår jeg godt.
Da du re-tweetede en kritisk artikel om Michael Laudrup, blev det betragtet som endnu et udtryk for et bevidst brud med det gamle fodbold-Danmark.
- Der ligger en antagelse i dét, at jeg er i opposition til Laudrup. De, der udtrykker dét, er ofte nogle medier, der har et stærkt fokus på hullerne i osten. Hvis man vil, kan man altid tolke noget i en given retning.
https://twitter.com/CBMNoel/status/783917774729015296
- Jeg er ikke i opposition og har aldrig været det til Olsen, til Laudrup eller til andre. Det interessante er, at i dette eksempel skal man se det i en sammenhæng. Jeg videreformidler alle mulige ting på Twitter, som er et udtryk for, hvad andre føler. Jeg har ikke udtrykt noget om at være for eller imod nogen.
Tror du, at Laudrup nogensinde bliver landstræner?
- Vi har ansat Åge Hareide, og alt dét, han bidrager med, er positivt, og det er dét fokus, vi har lige nu…
Ikke lige nu, men håber du, han bliver det i fremtiden?
- Det handler lige så meget om ham, og hvor han er, så det kan jeg ikke spekulere i. Men det må vi se engang, når det kan blive aktuelt.
Var for hurtige
Er der nogle ting, du fortryder i dine første tre år som direktør?
- Jeg har lært mange ting, og der er også mange ting, som jeg havde set anderledes, det medgiver jeg. Eksempelvis, landsholdsaftalerne (overenskomstaftalerne, der medførte en langvarig konflikt, et ultimatum fra DBU’s side og trusler om boykot af landskampe fra spillernes side, og som endte i en voldgift, som DBU tabte, red.).
- Der er ingen tvivl om, at det blev en lang proces, som ikke var smuk, og jeg kunne godt have tænkt mig, at den var faldet anderledes ud, end den gjorde. Skulle jeg spole tiden tilbage, var der ting, jeg ville have gjort anderledes, siger Bretton-Meyer.
- Det, jeg har lært, er, at man ikke skal lukke en aftale, før den er hundrede procent på plads. Vi var for hurtige til at lukke den. Det, der smerter mig, er, at der blev skabt et modsætningsforhold mellem landsholdet og DBU. Det er noget underligt noget, for DBU er landsholdet, og landsholdet er DBU, siger direktøren.
Du og DBU fremstod som værende i opposition til spillerne. Betyder forholdet til spillerne noget for dig?
- Jeg vil rigtigt gerne have et godt forhold til spillerne, og jeg arbejder på de relationer. Det er et rum, jeg gerne vil mere. Hvilket spillerne i øvrigt tidligere også har efterlyst. Når der er landsholdssamling tilstræber jeg at være tilstede og tage samtaler, eksempelvis med Simon Kjær.
- Ved den seneste samling i Helsingør var vi enige om, at nu skulle vi trække en streg i sandet og komme videre. Det var begge parter enige om. Jeg har også holdt møder med Kvist, som i mange sammenhænge er en central figur på holdet.
- Det handler også om at forklare dem DBU’s holdning i denne sag. At perspektivere for dem, hvordan de bidrager. Når Eriksen scorer i Parken, og alle jubler, og vi går videre, så bidrager det til de små børn ude på de små baner. Der skal også være en anerkendelse af, at spillerne har en rolle i forhold til yngre generationer.
- Med den position, landsholdet har på ranglisterne, bliver det sværere og sværere for os. Vi kan ikke kvalificere os, og så kommer der ikke penge tilbage, og så kan vi ikke investere i ungdomsfodbold, trænere og bedre faciliteter. Dér har spillerne også et ansvar, der er et fælles ansvar for at sørge for DBU’s økonomi.
Skurken
Når man - set udefra - sætter sig op imod ikoner som Laudrup, Olsen, Jim Stjerne Hansen og landsholdsspillerne, kan det ikke undgås, at man bliver karakteriseret som skurk. Hvordan har du det med den rolle?
- Jeg er bevidst om, at jeg har en eksponeret rolle. Det er svært at gøre alle tilfredse. Jeg holder mange foredrag, og i mandags var jeg i Næstved Erhvervsforening, hvor der var 300 mennesker. Bagefter var der mange, der sagde til mig, at den måde, jeg blev fremstillet på i pressen, er noget helt andet i forhold til virkeligheden, siger direktøren.
- Det er en præmis, jeg kender. Jeg oplever, at medierne også er udfordret. Dér, hvor jeg oplever, en del medier bliver udfordret, er, at nyhedskriterierne bliver til nuhedskriterier. I er tvunget til at udkomme nu, nu, nu. Det vil sige, at man drager konklusioner, der ikke er hold i, hvilket jeg har oplevet en del af.
Du er katolsk opdraget, dine børn er katolsk opdraget, og du lever efter de katolske værdier. Du har sagt, at du derfor har haft let ved at erkende og tilgive fejl. Også egne fejl. Hvad har det betydet i dit job som DBU-direktør?
- Jeg har grundlæggende den holdning, at man ikke kan komme igennem livet uden fejl. Der er stor læring af fejl, og det er en stor del af min ledelsesfilosofi i forhold til medarbejdere. Det er vigtigt at have refleksionen, når man har lavet en fejl og analysere det i forhold til, hvad man skal gøre bedre næste gang.
https://twitter.com/CBMNoel/status/744868097295810560
- Et eksempel er landsholdsaftalerne. Der begik vi fejl. Men vi skal videre, vi må ikke lave de samme fejl igen, når vi eksempelvis, som vi gør nu, forhandler aftaler for kvinde- og U21-landsholdene. Hvis vi ikke tager dét med i de forhandlinger, har der ikke været læring i det. Vi er nødt til at komme videre, og jeg er nødt til at komme videre personligt.
Tre aftryk
Hvilke aftryk har du sat i dine første tre år som dansk fodbolds førstemand? Hvad er forskellen på det gamle og det nye DBU?
- Jeg vil ikke lave sammenligner med det gamle DBU, siger Claus Bretton-Meyer og fortsætter:
- Men den allerførste opgave var at få styr på økonomien. I 2013/2014 tabte man henholdsvis 10 mio. kr. og i omegnen af fem mio. kr. Der var derfor et behov for at få økonomien i balance. Det kan vi se tilbage på og sige, at det er vi lykkedes med. Vi har fået styr på økonomien, så vi skaber overskud, hvilket vi har gjort i 2015 og i 2016.
- Det andet er, at vi fik lavet en revidering af vores vision og fik lavet en strategiplan for, hvordan fodbolden skal arbejde videre. I dag er den et udtryk for ”en del af noget større”, siger han.
- Og for det tredje har vi har sat retningen for en samlet talentudvikling for dansk fodbold. Vores position på Fifas rangliste er faldet fra 1993, hvor vi var nummer seks, til i dag, hvor vi er nummer 47. Det betyder, at det er sværere for os at få sponsorer og dermed skabe ekstra indtjening.
- Derfor har vi hyret to udefrakommende firmaer til at hjælpe os. Et belgisk firma, der skulle se på talentudviklingen, og et hollandsk, som skulle analysere A-landsholdets potentiale, siger Claus Bretton-Meyer og uddyber:
- Det arbejde er netop blevet afleveret. I forhold til talentudviklingen har vi behov for at få lavet en klar sammenhæng helt nede fra det, vi kalder spillerudvikling i breddeklubberne henover divisionsklubberne og op til landsholdene.
- Den anden rapport handler om, hvilken sportslig ambition vi skal have for herrelandsholdet. Det, man påpeger, er, at der – ud fra en kompliceret model – er et potentiale til at opnå en position på niveauet som nummer 15 i verden for det danske landshold. Det, vi nu skal, er at diskutere med klubber, personer og alle interesserede om, hvordan vi gør det?
- Hvis man kigger på Belgien, så er det et eksempel på et land, som i nogle af parametrene er sammenlignelig med Danmark. De ligger i top 10, og i en periode lå de nummer ét. Hvis man har visionen og ambitionen, og man indretter sine indsatser på det, kan vi nå meget længere med det danske landshold.
Et spark bagi
I forhold til kvindefodbold har I mistet medlemmer i en tid, hvor det går godt for kvindelandsholdet, og hvor der nok aldrig har været mere fokus på det? Hvad gør I for at rette op på det?
- Kvinderne på A-landsholdet klarer sig virkelig flot. De har spillet en kvalifikation, der er fantastisk. Men på den korte bane genererer det ingen penge, så vi er nødt til at sikre, at vi får lavet en talentudviklingsstrategi, som på den lange bane lykkes, hvilket vi er i gang med nu.
- Min oplevelse er, at når en kultur skal forandres, er der ofte brug for en udefrakommende forstyrrelse, for at man bliver opmærksom på, hvad der sker. Dén eksterne forstyrrelse har vi etableret ved at lave kvinde-kommissionen med Helle Thorning-Schmidt, Lykke Friis og Christian Stadil i spidsen.
- Det vil hjælpe med at få flere piger og kvinder på banen, men også med at der skal flere kvinder ind i ledelsen af DBU. DIF anbefaler en kvotering på 30 procent, vi er vist nede på tre procent, vi har kun én kvinde ud af 16 i DBU’s bestyrelse.
- Jeg opfatter kommissionen som et godt værktøj til at give os et positivt spark bagi og påpege, at vi er blinde på dette punkt.
I december 2015 sagde du, at der var en syg kultur i dansk fodbold; at man talte mere om hinanden end til hinanden. Er det stadig sådan, og hvad har du gjort for at forbedre dette forhold?
- Jeg mener stadig, at der er et behov for at blive bedre til at tale til hinanden i stedet for om hinanden. Det er en kontinuerlig udvikling, og mange vil sige, at det tager 10 år at lave en kultur om.
- En af de ting, jeg går i spidsen for, er at prøve at være eksemplet for, at vi skal tale til hinanden. Men dette er et forhold, som vi kan blive bedre til i dansk fodbold; at konfrontere hinanden med de ting, der reelt betyder noget i stedet for at gå rundt om den varme grød.
Zlatans tyveri
Claus Bretton-Meyer parkerer bilen ved Rungsted Station. Telefonen ringer. Hans kone minder ham om, at han skal ud at løbe i Rungsted Hegn. En gruppe løbe-kammerater venter på ham, de skal løbe i en times tid i skoven.
- At løbe lader batterierne op. Det er nødvendigt, siger han og fortsætter:
- Det er vildt hårdt at sidde på en stol under kampen mod Sverige og se Zlatan tage EM væk fra os. Men efter skuffelsen skaber det energi: Nu skal vi fandme sørge for at gøre det bedre næste gang, siger Bretton-Meyer.
- Da vi slog Kazakhstan 4-1, var det en fantastisk oplevelse at komme ned i omklædningsrummet til spillerne lige efter kampen. Det redder dagen og skuffelsen over, at vi ikke kom til EM.
- Min familie mener, at jobbet tager meget tid. Løbeturene ude i skoven er det, der skaber distancen til arbejdet og til alt muligt andet. Det er vigtigt for mig, for det er genopladning.
- Hvis du skal brænde, skal du genoplade, og jeg brænder stadig for dette job. "Semper ardens". DBU er altomfattende, det er 24/7, siger Claus Bretton-Meyer.
Har du på noget tidspunkt i dine første tre år overvejet at stoppe i DBU?
- Nej, aldrig.