Klar til rumforsøg: Andreas sprinter for menneskeheden

Talrige forskningsopgaver venter på Danmarks astronaut i de kommende otte dage på rumstationen.

Andreas Mogensen glæder sig til at styre denne smarte robot i Holland, mens han selv er på rumstationen. Robotten minder om en gaffeltruck påmonteret et kamera på en slags hals og med to følsomme robotarme. (Foto: © ESA, ESA)

Fredag middag svævede Andreas Mogensen ind gennem slusen på rumstationen ISS 400 km oppe i rummet, klar til otte dages arbejde med fuld fart på.

Hans arbejdsgiver, Den Europæiske Rumfartsorganisation - ESA, har forberedt en række forskningsopgaver til ham, ligesom han skal teste ny teknologi og nye måder at kommunikere med folk på i kontrolcentre på Jorden.

Mens astronauter normalt udfører forskning for mange forskellige institutioner rundt om i verden, skal Andreas Mogensen kun udføre forsøg, som hører hjemme i Europa.

Biologiske forsøg og teknologiske forsøg

Andreas Mogensen skal vise, hvor effektivt og godt astronauter kan arbejde, når de er på korte rejser i rummet, hvor de kun har kort tid til at tilpasse sig vægtløsheden. Men hvor de i stedet for kan trække på ekstra hjælp hjemmefra 24 timer i døgnet.

Der bliver tale om fysiologiske forsøg med Andreas Mogensen selv som forsøgsperson og teknologiske forsøg med blandt andet robotter. Og han får hjælp fra både ESA's store centrale kontrolcenter nær München i Tyskland samt et dansk kontrolcenter, Danish Aerospace Company (DAC) i Odense.

Han skal også tage fotos af gigantiske lyn med hjælp fra danske DTU Space, og der bliver oveni formentligt tid til at puffe et par danske satellitter fra Aalborg Universitet og Aalborg-virksomheden GomSpace ud i kredsløb om Jorden.

Skal dirigere en robot i Holland

Selv om det hele sikkert bliver sjovt og udfordrende for ham, har han på Facebook peget på, at han glæder sig meget til et forsøg, hvor han oppe fra ISS skal styre en slags gaffeltruck med to robotarme i Holland ved hjælp af specielle skærme og et joystick.

Ved fremtidens rummissioner regner man med at skulle kunne fjernstyre robotter, fordi det vil gøre manøvrer meget lettere, ligesom man heller ikke behøver være i nærheden af robotten.

I et andet forsøg får han påmonteret en kunstig ’arm’ - Haptics-2 - som kan mærke hans bevægelser og overføre dem til en robot på Jorden. Samtidig giver ’armen’ ham feedback, så han kan mærke, hvor godt fat robottens gribearm har i en genstand. Det forsøg hjælper Danish Aerospace Company DAC) ham med.

Han skal også teste en slags Google Glass, hvor kontrolcentret kigger ham over skulderen, når han arbejder, fordi de samtidig kan vejlede ham i arbejdet.

Hvordan lærer mennesket nyt?

De fysiologiske forsøg går ud på at måle og registrere, hvordan kroppen og hjernen tilpasser sig livet i vægtløs tilstand, og hvor megen stråling kroppen bliver udsat for.

Astronauter oplever også problemer med hovedpine på ISS, og han skal notere, hvis den opstår og i hvilke situationer det er. Igen får han bistand af Danish Aerospace Company DAC).

Han skal ligesom alle andre på rumstationen gå rundt med et dosimeter, der måler mængden af radioaktiv stråling.

Han har fået scannet sin hjerne før missionen og skal have scannet den igen, når han vender hjem, fordi man vil se, hvilke ændringer der opstår i forbindelse med, at han lærer at gebærde sig i vægtløs tilstand.

Avanceret dragt venter på Andreas

Han skal også teste en særlig dragt, Skin Suit, der presser kroppen sammen. Rygsøjlen udvider sig op til syv cm, når astronauter kommer op i rummet, og det giver ofte voldsomme smerter. Hvis dragten virker, kan man måske hjælpe patienter med svære rygsmerter med en lignende dragt.

Han skal også benytte en særlig stol, mens han opholder sig i ESA’s forskningslaboratorium på ISS.

Stolen måler bevægelser i cirka syv af kroppens led, og han skal blandt andet lave ankeløvelser, mens han sidder i stolen. Forsøget skal vise, hvordan bestemte muskeløvelser påvirker resten af kroppen.

Smager genbrugs-snacks godt?

Når mennesket vil videre ud i rummet på langvarige missioner, skal man kunne producere sin egen mad undervejs. Et forsøg på ISS går ud på, at man genanvender biologiske materiale til ny mad, og at man ved hjælp af et mini-gartneri om bord producerer ilt ved at planterne optager CO2 og udskiller Oxygen.

Andreas Mogensen skal smage et par proteinrige snacks lavet af blandt andet alger. De er ernæringsmæssigt gode, men smager de overhovedet godt i rummet?

Eftersom Andreas Mogensen først er ankommet til Den Internationale Rumstation efter to døgns flyvetur og ikke bare seks timer, som oprindeligt planlagt, skal hans arbejdsplan justeres, så andre astronauter måske må overtage dele af hans forsøg.

ESA har lavet en brochure, hvor rumfartsorganisationen beskriver nogle af de forsøg og teknologi-demonstrationer, som Andreas Mogensen skal foretage på ISS.

Den officielle nationale hjemmeside rumrejsen.dk beskriver også forsøgene. Læs mere her