Den danske astronaut, Andreas Mogensen, har booket en vinduesplads, når han kommer op på Den Internationale Rumstation, ISS, i næste uge.
Han skal tage billeder af tordenskyer og kæmpelyn, der kan hjælpe forskere på blandt andet DTU Space med at forstå de kemiske processer i atmosfæren.
Projektet hedder THOR og er opkaldt efter den nordiske tordengud. Billederne skal hjælpe med at teste procedurerne af, så man ved, at det fungerer, når man i 2017 sender et større klimaobservatorium op til rumstationen – ASIM-missionen - og monterer det på ydersiden af det europæiske forskningslaboratorium, Columbus-laboratoriet.
Klimamodeller kan blive bedre
Michael Linden-Vørnle er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Han forklarede i P1 Morgen, at man gerne vil vide mere om, hvordan lyn, der både går op og ned i atmosfæren, og tordenskyer påvirker klimaet på Jorden.
Mens ASIM-observatoriet bliver fuldautomatisk og selv tager billeder og sender ned til Jorden, skal Andreas Mogensen tage billeder manuelt. Og han får at vide i god tid, hvornår han skal holde sig klar med kameraet.
- DTU Space har indgået et partnerskab med DMI, som forudsiger cirka tre dage i forvejen, hvornår der er god mulighed for at tage billeder mod horisonten gennem vinduerne på det russiske Pirs-modul på ISS, når ISS flyver hen over tordenvejr, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
DTU Space beregner så, i hvilken retning kameraet skal rettes og vælger linse, filter og kameraindstilling for Andreas Mogensen.
Tordenskyer og lyn ændrer atmosfæren
- Tordenskyer driver rigtig mange processer i atmosfæren, fx presser det vanddamp op i atmosfæren – og vanddamp er vores primære drivhusgas. Og lynudladninger, der går op ad, har – går man ud fra – en eller anden påvirkning af atmosfærens kemi, siger Michael Linden-Vørnle.
- Så der er rigtig mange ting i forhold til at forstå, hvordan atmosfæren fungerer, som vi regner med forhåbentligt kommer ud af projektet. Og det betyder noget for forståelsen af vores vejr og i særdeleshed vores klima, så det er også klimamodellerne, der kan have gavn af de her undersøgelser, siger han.